Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Om at se paa Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om at se paa Kunst
137
svingningerne til Musik og som gør Afstandsforholdene
(Perspek-tiven eller hvad man vil kalde dem) til Rumkunst, nemlig det
Organ, som i Musikken hedder Melodi- og Kontrapunktorganet og i
Kunsten det plastiske-rumlige Organ. Det er at skyde under
Maalet at ville søge det elementære, der hvor Livet endnu ikke er
begyndt; det er lige saa galt som at skyde for højt, op i
Spekulationens Højder. Maalet ligger midt imellem, saaledes som Berkeley
forstod med sit sunde, kunstneriske Instinkt. Han forstod, at det
elementære er noget man skal opleve.
Jeg mener altsaa, at man med alle Teorier om Kunst, enten
de saa er naturalistiske, etisk-kulturhistoriske eller fysiologiske, kun
naar at udtrykke sine egne Tanker men ikke Kunstens.
Teorierne er indbyrdes saa modsatte og saa krigersksindede, at man
ved at stille dem sammen let vil faa dem til at myrde hinanden,
og tilbage bliver da den almindelige praktiske Kunstforstand, der
simpelthen siger: „Se her; her véd Kunsten, hvad den vil. Her
er noget at lære af den, ligesom de store Kunstnere har lært af
hinanden. Man gør sine Iagttagelser ligesom Naturforskerne og
Sprogforskerne gør deres; de er ikke ufejlbare, de er i Regelen
ikke til at bevise med Vidner, men gør dog efterhaanden deres
Gavn ved at skærpe Instinktet" — For Resten er det morsomt at
man ofte kan faa „bevist", at man har Ret i sine Syn, naar man
mindst venter det (fordi maaske de samtidige Forfattere, der har
skrevet om de gamle Kunstnere, sagde det stik modsatte i Kraft
af forudfattede Teorier). Saaledes har man altid siden Høyens
Dage lært, at gamle Skovgaard var en Kunstner, der kun brød sig
om at efterligne Naturen „som den er", mens dog Kunstnere har
tænkt et og andet, der stred herimod, naar de stod foran
Swane-velts Billede i Kunstmuseet, der syntes at være det ideale
Skovgaard-Landskab; og nu viser det sig ogsaa, som Andreas Røder
har faaet at vide, at Skovgaard selv betragtede dette Billede
som epokegørende for sin Kunst. Selv om dette „Bevis" aldrig var
kommen og jeg havde nær sagt, selv om man kunde bevise, at
Skovgaard aldrig havde kendt Swanevelts Billede, saa vilde dog en
Henvisning til dette være mere værdifuldt til Forstaaelsen af
Skovgaards Kunst end alle Levnedsbeskrivelser af Kunstneren og alle
poetiske Genfortællinger af hans Billeder; det lærer os at se
kunstnerisk paa hans Kunst og det er det afgørende.
Jeg véd af Erfaring, hvad saadanne Henvisninger betyder; thi
det er først gennem dem, at jeg f. Eks. lærte Joachim Skovgaards
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
