Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vilhelm Wanscher: Om at se paa Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Om at se paa Kunst 138
Kunst at forstaa. Før jeg ’kom til Italien, var jeg lige saa slem som
saa mange andre almindelige Mennesker til at forarges over ham,
og jeg syntes, at hans Kunst maatte være overdreven og
grovkornet og affekteret gammeldags paa daarlig grundtvigiansk Manér
— det var jo ogsaa Julius Langes Opfattelse. Men da jeg prøvede
selv, hvilket Indtryk den italienske Kunst kan gøre paa En, særlig
i dette Tilfælde Giottos og Rafaels Kunst, lærte jeg at forstaa
hvad Skovgaard vilde. Jeg forstod, at baade han og disse gamle
Italienere og min egen Ringhed havde beslægtede Evner, som jeg
tidligere ikke havde forstaaet, hverken hos ham eller hos mig selv.
Der er ganske vist endnu mange Ting, som jeg kriticerer hos
ham, og jeg tror med Rette, men jeg tvivler ikke mere om, at han
er en virkelig Kunstner, og derfor synes jeg først nu jeg forstaar
at se paa hans Kunst.
De fem Billeder, jeg nu har samlet i denne lille Artikel for
at belyse Spørgsmaalet om den hollandske Rumfølelses Afstamning,
har jeg bestræbt mig for at vælge saa pædagogisk som muligt,
for at man, ved at føie Slægtskabet mellem dem, skal kunne
opleve en tilsvarende Klaring af sine egne Evner. Man ser jo, naar
man begynder med det Gastagno-Mantegna’ske Kobberstik, en vis
Haardhed og Magerhed i Rumfølelsen, svarende til de samtidige
nordiske Domkirkers slanke og jernhaarde gotiske Konstruktioner. —
Disse havde jo — i Forbigaaende sagt - betegnende nok aldrig rigtig
kunnet slaa Rod blandt de plastiskfølende Italienere, og den italienske
Gotik, i Domkirken i Florens f. Eks. og endnu mere i Milano (der er som
et helt Rembrandt’sk Rum at komme ind i), var jo næsten barok i sin
Karakter, i langt bedre Forstand end maaske selve de senere
iskolde Barokkirker. Domkirken i Milano er det fyldigste mægtige
Rum, med svære Piller, der næsten virker trykkende som Piller
i et Bjergindre, men er uhyre rige paa Skulptur i en Krans om
hver Pille højt oppe under de brede, mørke Hvælvinger og
herigennem bliver venligere. Sammenholdt med disse Arkitekturværker
er Castagnos Kunst endnu ganske haard og kold, men dog mægtig
selvbevidst). — Gaar vi fra Castagno til Rafael ser vi derimod at
Billedkunsten naar ind paa Livet af Arkitekturen i mægtig
Rumfølelse; ja i Henseende til den massive Ro og Klarhed i alle
Rummets Dimensioner betegner Rafaels Kunst vel Kulminationen. Fra
hans Kunst er det at Principperne for Kompositionen af sceniske
Rum er udgaaet: Forgrundens, Mellemgrundens og Baggrundens
Inddeling og indbyrdes Sammenspil. Holbein forstaar dem og gen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
