Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En juridisk Eksamensreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
En juridisk Eksaraensreform
sig navnlig om de almindelige Synspunkter. Det konkrete Liv i
hele dets Fylde, virker let styrrende i Cirklerne; det passer ikke
altid helt ind i Teorien, forleder til Tankespring og
Sidebetragtninger, der teoretisk og systematisk hører hjemme i en hel anden
Sammenhæng. Naar da Teoretikeren skal forelægge de studerende
Retstilfælde til „Indøven i teoretisk Forstaaelse" (jfr. nedenfor),
vil han let fristes til at klippe en Taa og skære en Hæl, for at
alt uvedkommende kan være borte. Det bliver altsaa fortrinsvis
renskaame Tilfælde, som meddeles de studerende, og som altsaa
straks og alene sætter de studerende ud paa, hvad jeg før kaldte
des Pudels Kern, og dermed ind i de traditionelle teoretiske
Udviklinger. Naturligvis vil disse Øvelser dog altid have en viss
Interesse som illustrerende og oplivende over for graa Teori. Men
det er blot ikke den Slags Øvelser, som virker befrugtende og
nyskabende. Dette kan alene opnaas derved, at Retstilfælde
forelægges og drøftes uden nogen Slags Tilhugning, aldeles som de —
lad os sige raat — forefalder i Livet med en Fylde af utilpassede
Enkeltheder. Kun da vil der være Elementer, som ægger Tanken
og pirrer Fantasien, og som vil aabne Blikket for, at Livet ofte
gaar andre Veje og kræver andre Løsninger, end nogen Teori
kan forudse.
Men hvis det skal lykkes at skabe en Undervisning af denne
Art, maa man nødvendigvis dertil have Praktikere, der med
Bevarelse af deres Livsstilling holder praktiske Øvelser for de
studerende („Det juridiske Studium" S. 11-12). Ingen Mand, der
blot er Teoretiker, vil have det fornødne Fond af Erfaring og den
fornødne Vane til nøje Gennemtænkning af Enkeltsituationer. Dette
har kun en Praktiker. Han er stadig sysselsat med Enkelttilfælde,
som han med andres Vel for Øje og med den deraf flydende
Pligtfølelse maa nøje gennemtænke; han har altsaa altid rigt Stof
forhaanden til sine Øvelser, bl. a. ogsaa fra de ikke mindst
interessante Tilfælde, som ikke kommer til Afgørelse ved Domstolene.
Teoretikeren maa derimod gaa ud 1 Byen for at hente sine
Retstilfælde. Sædvanlig tager han dem i Domssamlinger, men
saaledes som vore Domme er skrevne, gengiver de sædvanlig den
faktiske Sammenhæng i rent almindelige Vendinger, der oftest skjuler
de virkelige konkrete Tvivlsmaal. Ingen Sagfører vil i Almindelighed
tillade sig at have en begrundet Mening om en Dom, forinden han
har gransket samtlige Akter. Men hvorledes vil man da kunne
bygge en virkelig opdragende konkret Undervisning alene paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>