- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
148

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ernst Møller: En juridisk Eksamensreform

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148

En juridisk Eksaraensreform

Ting sætter maaske en Helvedesmaskine i Gang; en Tændstik,
kastet paa et tilsyneladende uskadeligt Sted, tænder maaske en
Anarkists Lunte. Det er derfor klart, at ingen Handling kan være
retsstridig, alene fordi den paa en eller anden Maade bliver andre
til Skade. Men naar man saa spørger, hvorpaa det da kommer
an, kan der egentlig ikke siges andet, end at sund og fornuftig
Livsrørelse maa være mulig, og at Næsten derfor maa bære den
Risiko, som en saadan Livsrørelse kan afføde. Selv de fineste
juridiske Granskere naar ikke videre end til at opstille denne
„Livets Regel". Men dette vil ikke sige andet, end at Teorien
her staar magtesløs og maa overlade alt til et fornuftigt praktisk
Skønnende i hvert enkelt Tilfælde. Paa samme Maade staar
Sagen paa de mangfoldigste Omraader. Naar der f. Eks. spørges,
om der foreligger Uagtsomhed, grov eller simpel Uagtsomhed, god
Tro, „væsentlig" Misligholdelse, osv. osv., gives der altid kun en
Henvisning til en „Livets Regel", til et praktisk Skøn.

Hvis nu altsaa den unge Jurist styrer ud fra Universitetet,
opfyldt af „teoretisk Forstaaelse" af denne Slags „Retsregler", vil
han snart erfare, at hans Hjerne er tom, at hans Skøn er
famlende, at han derfor nu først skal lære at skelne mellem Lys og
Mørke. „Livets Regel" maa da altsaa vindes i Livets Skole. Men
slet saa uvidende og uerfaren behøver en juridisk Kandidat dog
ikke at være. Det er muligt allerede i Studietiden at indøve ham
i praktisk Skønnende, ved at lade ham forsøge sin Dømmekraft
ved Gennemgang af virkelige Retstilfælde i alle deres
Ejendommeligheder og deres hele Fylde. Men til en saadan praktisk
Undervisning maa der af de ovenfor udviklede Grunde udkræves Ledelse
ved Praktikere. Derimod er det en Misforstaaelse, naar
Fakultetet, efter sin ovenfor citerede Udtalelse at dømme, synes at have
tænkt sig, at nogen vil have en umiddelbar Kontorfærdighed
udviklet ved Universitetet, og paa den anden Side kan
Teoretikerne jo godt alligevel holde deres Øvelser til „teoretisk
Forstaaelse".

I sit Forslag til Eksamensreformen har Fakultetet foreslaaet,
at dets Arbejde skal lettes ved Antagelse af to teoretiske
Docenter. Da Teori ikke nu skal foredrages i videre Omfang end
tidligere, ses der ikke, hvorfor man netop skal have teoretiske
Docenter. Derimod vil en virkelig Reform, en sand indre Reform,
som paavist, først og fremmest udkræve en ny praktisk
Undervisning ved nye Kræfter, tagne fra Livets Skole.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free