- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
155

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Ch. Nielsen: Valdemar Rørdam

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VALDEMAR RØRDAM

kulde man give Valdemar Rørdam et Raad — som
han formodentlig hverken kan eller vil følge —
skulde det være det: kun at skrive Lyrik. Blive
ligesaa udelukkende Lyriker som Ibsen er
Dramatiker. Rent teknisk kunde han da paa sit Felt
drive det til en lignende usvigelig Sikkerhed. En
saadan kunstnerisk Resignation vilde imidlertid være saa meget
sværere, som han med Rette maa føie sig i Besiddelse af
Egenskaber, der er nødvendige og betydningsfulde for en Epiker.

Han har saaledes en ikke ringe Sans for, hvor der ligger nye
og brugbare Emner. Da han udgav sin første Fortælling Paa
Højskole, blev den fra mange Sider modtaget med stor Velvilje
netop fordi det var nyt Stof, der blev draget frem. Naar man nu
bag efter ser paa den — ikke mindst, naar man sammenligner den
med Jakob Knudsens Romaner — opdager man, at det næsten
ogsaa er dens eneste kunstneriske Fortjeneste. Den er i
Virkeligheden en ret farveløs Beretning, hvis lille Kærlighedshistorie ikke
formaar at hæve Skikkelserne frem for vort Blik. I Karen
Kjeldsen er Emnet ligeledes fortræffeligt. Den behandler et
Kærlighedsforhold mellem en Kristen og en Fritænker. Ved at lade
Manden overtage den kristnes Rolle, har Forfatteren fint begrundet
Konflikten mellem de to Livsanskuelser. En Kvinde vilde have.
bedt og taalt, men for Manden falder det naturligt at ønske fuld
Samklang, helt Herredømme og derfor at angribe, til hendes Væsen
er undertvunget. Bogen er altsaa forsaavidt god i Anlæget. Ud
af denne Kombination: en stærk gensidig Kærlighed og en dyb

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0159.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free