Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196
Harald Høffding
A. Jerndorf? og Krohn. Høffding kom til at høre til dem, for
hvem Radikalismen bestaar i en Forstaaelse af det nye, i en
Erkendelse af det gamles Grænser og Aflevethed uden Vrede mod
dette, ligesom ogsaa ofte uden den begejstrede Betagethed af det
nye, som fremkalder Troen paa, at dette ikke ogsaa efter sin Tur
vil hjemfalde til Forkrænkeligheden. Der var intet af en
Oprørs-aand i Høffdings Radikalisme, men meget af en Fødselshjælpers
Ønsker om at lindre den fødendes Lidelser. Fast og bestemt
maatte Skallen aabnes for det nye Liv, som var i Frembrud, men
dets Sammenhæng med det gamle, som det var i Færd med at
løsrive sig fra, maatte ikke glemmes. Hans Studiers Art gjorde
ham denne Betragtning naturlig; men den stod ogsaa i
Sammenhæng med de lyse Sider, hvorfra han under sin Opvækst i
Bourgeoisiets Midte havde lært det gamle at kende. Hvad der
vilde have kostet mangen anden hans Bekendtskab med Datidens
ansete Familier, kunde Høffding uden at blive lagt for Had tillade
sig. Saaledes nærede han Sympati for Kommunens Opstand i
Paris 1871. Dertil bidrog vistnok betydeligt det Indtryk af parisiske
Tilstande, han havde faaet under sit Ophold i Paris Aaret før
Krigen.
Der kom nu nogle rolige Aar, hvor Høffding foruden sin
Lærervirksomhed holdt Forelæsninger som privat Docent. Det var
Filosofien i Tyskland efter Hegel og den engelske Filosofis
Udvikling, som i disse Aar sysselsatte ham. Den idealistiske
Verdensanskuelse, som bar Romantikken, styrtede ikke sammen, fordi det
hegelske spekulative Fantasteri blæstes bort; den søgte sig kun
andre Udtryk og navnlig indsaa den Nødvendigheden af paa
ethvert Punkt at stille sig i Sammenhæng med Naturvidenskaben.
Dette kunde ske, enten ved at Naturvidenskaben selv indesluttede
alt det, som behøvedes for at opbygge en Idealisme, der fastholdt
Aandselementerne som Grundbestanddele af Verdensbygningen og
hævdede Aandsværdiernes Realitet: eller ogsaa kunde det ske ved,
at Naturvidenskaben anerkendte sine Grænser, hinsides hvilke der
var aaben Plads for en samlet Verdensanskuelse af den ene eller
den anden Art, en Arena hvor Idealismen maatte bryde en Landse
med Materialismen og hvor Sejren vilde afhænge af, hvilken af
dem der stod som den naturligste Forlængelse af selve
Naturvidenskabens Principer. Det er Orienteringen over disse Spørgsmaal,
som sysselsætter Høffding i disse Privatforelæsninger. Lotzes Idealisme
tiltaler ham som Repræsentant for det sidste; Mills og Spencers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
