Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - C. N. Starcke: Harald Høffding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Høffding
197
Realisme river ham med sig ved det straalende Billede, de giver
af Verdensprocessen og Aandselementernes Fremtræden og
Ophobning i denne. Af denne Orientering udsprang allerede da et lille
Skrift, som viser Glimtet af hvad alle disse Studier skulde føre til.
I »Den humane Etik" 1874 føres for første Gang engelsk Tankeliv
ind over vore Grænser; den Trang til at stige opad, som
udmærker det tyske Aandsliv, men som ogsaa fører til en Flugt fra
den reale Verden som det, der hæmmer Udsigten til Ideernes
Verden, den er hos Englænderne afløst af en solid og bred Hvilen
ud i Følelsen af, at Virkelighedens Verden ogsaa er Værdiernes
Verden. Overalt i den tyske Moralfilosofi staar de sædelige Idealer
som et Lys, der ovenfra gennemskinner den materielle Verden;
Samvittigheden er det Baand, der knytter vor Sjæl til Magterne
ovenover os, og ved hvilket de kan rykke os ud over Drifternes
Kaos. Men i den engelske Morallære er Moralen det naturlige
Ud-viklingsresultat af selve disse Drifter; det, der sætter Skel mellem
lavt og højt, mellem ondt og godt, er kun den mindre eller større
Sammenhæng, der findes mellem Livets forskellige naturlige
Elementer. Og at skabe Sammenhæng det er selve Naturprocessens
egen Lov. Den aandelige Sammenhæng, hvori Moralen fødes, er
Sympatien, der slynger sit Baand om alle levende Væsener og
udvider deres Horisont, saa Værdiernes Verden og deres egen lille
Verden fortoner sig over i hinanden.
Studiet af Kant og Studiet af Spinoza gav disse Orienteringer
over det store Tilværelsesproblem deres tunge Ballast. Jeg mindes
endnu fra mine første Studenteraar en Forelæsning over Spinoza,
som jeg hørte hos Høffding. Hos Heegaard havde jeg hørt Kant,
og denne Filosof havde fremstillet sig for mit Blik som en logisk
Ræsonnør, for hvem alt kom an paa Kategoriernes Opmarch i
faste sluttede Rækker. Høffdings Fremstilling af Spinoza kunde
jeg ikke helt følge, jeg fik intet samlet Billede ud af ham, dertil
var jeg vel for ung og forudsætningsløs; men jeg fik et levende
Indtryk af, at det her drejede sig om andet og mere end blotte
Kategorier. Den uendelige Sammenhæng som det, der paa engang
betrygger og bestemmer Værdierne, fremtræder hos Spinoza som
en Urmagt, der danner Modstykket til den store Eros. Jo dybere
man trænger ind i Elementerne, desto mere forsvinder de i deres
Enkelthed og Splittethed, og Sammenhængen, Enheden viser sig
som den sande Virkelighed. Jo dybere man trænger ind i Meneskets
Væsen, desto mere viser det onde og splittende sig som det forbi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
