Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Strejflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
STREJFLYS OVER GOETHE
GOTTFRIED — PROMETHEUS — VÆDDEMA ALET 1 FAüST
en næstsidste Scene i Faust’s første Del fører helt
tilbage til en af Goethes ældste Stilarter, den, som
tidligst findes udfoldet iGeschichteGottfriedens
von Berlichingen. Ideen til denne Gottfried
viser tilbage til Herder, hvis Fornavn Helten modtog,
og videre til den Paavirkning fra Shakespeare, som
Goethe gennem Herder i Strassburg var udsat for. Indflydelsen
fra Herder, der delvis atter lader sig føre tilbage til Rousseau, kan
spores straks i de første Optrin.
I
Hundrede Aar igennem, omtrent fra Trediveaarskrigens
Slutning 1648 til Goethes Fødsel 1749, havde i det hærjede Tyskland
den aandelige som den politiske Tilstand været mørk. Frederik
den Stores Bedrifter var det første tydelige Varsel om fornyet Liv,
og de største Vækkere, som opstaar, Winckelmann, Hamann,
Herder var da ogsaa Prøjsere; Klopstock og Lessing stod
Prøjsen nær.
Medens Klopstock henvendte sig til det tyske Følelsesliv og
vakte Sansen for det storladne, frigjorde Lessing det tyske Folks
religiøse Hang fra Dogmetro, dets digteriske Hang fra Troen paa
Regler. Han bekæmpede den af Regeltroen baarne franske
Tragedie under Henvisning til Shakespeare. Han var helt og holdent
lys og lysende Forstand, det attende Aarhundredes Aand i dens
klareste Udtryk paa tysk Grund, som Voltaire er dens skarpeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>