Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Strejflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strejflys over Goethe
29!>
den fortjener Frihed og Liv, der dagligt maa erobre dem"; men
saa dyb, saa udholdende var Frihedskærligheden hos Goethe, at
han, 82aarig, i disse Vers nedlagde som Summen af Faust’s og sin
egen Visdom angaaende det evige Øjebliks Fryd: det er denne, at
staa med et frit Folk paa fri Grund og føie sig som Ophav til
dets Skæbne.
Der er heri en Videre-Udvikling af de Forestillinger, hvori han
levede som Herders unge Lærling, og overhovedet spores endnu
rundt omkring i de tidligste Partier af Faust’s første Del Følelser og
Tanker fra hin Indvielsens Tid. Naar Faust vender sig til Magien
er det i Kraft af den Uvilje, som fremtræder i Gottfried mod den
blot boglige Kundskab i Modsætning til den, som er Syn og
Skuen. Naar Jordaanden aabenbarer sig for Faust og denne endnu
ikke kan taale Synet, saa ligger Goethes Ungdomstro baade i
Udbruddet: Virksomme Aand, hvor nær beslægtet med dig føler jeg
mig! og i Aandens Svar: Du ligner den Aand, som du begriber!
Dette sidste Ord rammer Faust, men ikke Goethe, og
indeholder i Virkeligheden den mest beroligende Trøst. Skønt dette
Ord styrter Faust i Støvet, er det i Virkeligheden det gode
Budskab for den ringere Aand, saa tidt den forskende fordyber sig i
en højere Aand. og det er Ungdommens Credo fra den stormende
Voldsomheds Tid, at Jordens Borger er i Slægt med Jordens Aand,
en Gnist af den overmægtige Flamme.
Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
