Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Andersen: Et Besøg i Birma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
Et Besøg i Birma
Europæere. Der rører sig da ogsaa et livligt og broget Folkeliv
her, hvor næsten alle Verdens Sprog lyder for Ens Ører.
Jeg opholdt mig et Par Dage i Rongoon og var allerede den
første Eftermiddag ude at se den store forgyldte Pagode, der ligger
lige uden for Byen. En Dampsporvogn fører derud. Pagoden
ligger oppe paa en Bakke, saa den er synlig paa lang Afstand,
ragende højt til Vejrs over Byen og de mange Palmelunde, som
omgiver den. Allerede da vi sejlede paa Floden, saa’ vi den bag
Byen, hvor den glitrede og glimrede i Sollyset. En lang overbygget
Gang med Trappetrin af brændte Sten fører derop. Trinene er
meget slidte af den stærke Færdsel. Langs Gangens Sider sidder
Smaahøkere med et lille Bord foran sig, hvorpaa Varerne, som
Cigarer, Slikkerier og lignende ligger udbredte. Her er ogsaa Tiggere,
særlig spedalske Folk, paa hvilke Landet er rigt. Disse stakkels
Mennesker er henviste til at leve af Tiggeri, udstødte, som de er,
af det menneskelige Samfund. De opholder sig da gerne paa
befærdede Steder som her.
Endelig staar jeg oppe ved Pagoden, en mægtig, kegleformig,
massiv Bygning, opført af Sten og forgyldt fra øverst til nederst.
Ved Spidsen hænger der en Skærm af Form som en Paraply, og
langs dens Rande hænger smaa Klokker, som ringer, naar de
bevæges af Vinden. Det kan lyde underlig kønt og andagtsstemmende,
især i stille maaneklare Tropeaftener. Rundt om den store Pagode
er der en hel Mængde mindre Pagoder og Skur, inde i hvilke der
sidder Figurer af Buddha. Nogle af disse Skur bruges til Kirke.
Det var netop Fridag den Dag ogsaa for Birmanerne, fordi vi
havde Fuldmaane, og der var samlet en hel Mængde i Skurene, og
flere og flere kom stadig til. Udenfor sad en Del og snakkede nok
saa gemytligt. Der var baade unge og gamle. Langs Siderne i
Skurene var der lagt Tæpper, og ved dem stod der nogle Træfade
med Bananer paa. Snart efter kom der nogle Munke, de gik ind
og satte sig paa Tæpperne med Ansigtet vendt mod Menigheden.
Nogle af Munkene holdt store Vifter for Ansigtet. De sad først en
Stund og talte med nogle af Lægfolket, indtil en af dem gav Tegn
til, at nu skulde de begynde. Han holdt da en Bøn, som de andre
Munke mumlede efter, og som Menigheden nu og da føjede et
„Ama-baneda", Amen, til. Derefter fremsagde de nogle Sætninger paa
Palisproget, som Menigheden gentog efter dem Sætning for Sætning
og i Kor. En saadan Gudstjeneste vaser gerne en Times Tid.
Bananerne var Gaver til Munkene. Her og der, hvor vi færdes, støder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
