Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Andersen: Et Besøg i Birma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ei Besøg i Birrua
821
vi stadig paa knælende og bedende Mennesker. De valfarter jo
hertil fra alle Egne af Birma for at have den Glæde i det mindste
én Gang i deres Liv at skue og knæle for denne den helligste af
alle Pagoder i Landet. Dens store Hellighed hidrører fra, at der
skal være skrinlagte Levninger af Buddha begravet under den. Af
den Slags Sagn har Birmanerne mange. Buddhaismen er hos dem
saa overgroet med Sagn, at det er vanskeligt at faa Rede paa det
egentlig historiske.
Fra Rangoon gaar Farten med Jernbane til Mandalay,
Øvre-Birmas Hovedstad, og de birmanske Herskeres Residens. Der er
100 Mil mellem de to Byer, og denne Strækning tilbagelægges nu
med Jernbane i Løbet af 24 Timer. For nogle Aar siden kørte
man kun om Dagen, da man var udsat for, at Røverbander, der
huserede i Øvre-Birma, skulde bryde Skinnerne op. Den Fare
eksisterer nu ikke længer, og Toget ruller hele Strækningen igennem
uden at Rejsen afbrydes. Paa første og anden Klasse rejser kun
Europæere, paa tredje udelukkende indfødte samt menige engelske
Soldater. Det er et livligt Selskab, man træffer i en saadan tredje
Klasses Kupé, stadig har Birmanerne noget at snakke om og le ad.
Det morer dem især, naar Toget standser ved en Station, at høre
Indiere, idet de løber forbi Vinduerne, paa daarligt Birmansk raabe:
„Te, Te, Kager, Kager, Spurve, Spurve". — En og anden køber
sig en Kop Te eller lignende. I Forbigaaende sagt foretrækker
Birmanerne at handle med deres Landsmænd fremfor med
Hinduerne, der er ilde sete af Birmanerne, meget paa Grund af deres
forhadte Kastevæsen, der ikke findes blandt Birmanerne, som
overhovedet ikke blandt Buddhister. Spurvene sælges dog kun af
Indiere og købes kun af Birmanere, og hvorfor køber vel disse dem?
Jo, for at slippe dem løs. De stakkels Spurve er jo fangne, og
som Buddhister betragter Birmanerne det som en god Gerning, der
vil blive dem lønnet engang i Fremtiden, om ikke i denne
Tilværelse saa i den næste, at købe dem og give dem deres Frihed,
saa de kan leve. Efter Buddhas Lære vandrer Menneskesjælene jo
tidt over i en eller anden Dyreskikkelse, naar Mennesket dør, og
derfor skal man behandle Dyrene godt; for ved at mishandle dem
eller berøve dem Livet, udsætter man sig selv for en lignende
Mishandling paa en eller anden Maade. Dyret bliver maaske i sin
næste Tilværelse født som Menneske her paa Jorden, mens man
selv derimod bliver født som Dyr og maaske kommer til at tjene
netop den, man har handlet ilde med i sin forrige Tilværelse. Hvem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
