Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Andersen: Et Besøg i Birma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et Beaag i Btrma
327
forholdsvis godt udført, — Folderne i Kjolen synes virkelig helt
at flagre for Vinden. Ansigtet vender mod Byen. Under venstre
Arm holder den en Bog, og med højre i udstrakt Stilling peger
den mod Byen. Kejser Mindön har sikkert ladet den anbringe her,
for at den skal minde Slægterne om hans store Værk, hans
pragtfulde By og mange Bygningsværker.
Fra Toppen af Bjerget har man en vid og køn Udsigt over
Byen og Omegnen. Til Siderne randes Synskredsen af høje
skov-dækte Bjerge.
Paa min Vej hjem den Dag kom jeg forbi et stort Tempel, i
hvilket der stod en mægtig Figur af Buddha, udhugget i Sten. Jeg
gik derind og traf en gammel Birman liggende foran Buddhastøtten.
Paa mit Spørgsmaal, hvorfor han laa der, svarede han, at han
havde hverken Slægt eller Venner. Buddha var hans eneste Ven,
og derfor laa han her for at være ham saa nær som mulig altid.
Birmanerne har en hel Stab af Munke eller Præster, der lever
ugifte og i Klostre. Deres væsentligste Arbejde er at undervise
Børnene og granske i de hellige Skrifter samt nu og da lede
Gudstjenesten. De skulde leve efter Mesterens Buddas ideale Forbillede;
men i mangt og meget gør de det ikke. Efter hans Bud skulde
de klæde sig i Pjalter; men det omgaar de paa den Maade, at de,
naar de faar noget nyt Tøj, lader det klippe i Stykker og saa sy
sammen. Deres Dragt er gul, og den bestaar af et Skørt om Livet,
holdt oppe ved et Bælte, samt et langt Stykke Tøj, som de vikler
om sig og med den ene Ende kaster over Skulderen. De er gerne
ranke og velvoksne, og Dragten klæder dem. Penge maa de hverken
eje eller røre ved, ligesom de i det hele ikke maa røre ved Guld,
Sølv eller Kobber. De rører heller ikke ved Penge, men saa faar de
blot en Lægmand til at tage imod dem og opbevare dem. Naar
de gaar i Bazaren for at gøre Indkøb, saa følger han med og
betaler. Maden faar de af buddhahengivne Mennesker, og man kan
derfor hver Morgen se dem vandre rundt i Byen med deres
Ris-potte. De ser hverken til højre eller venstre og standser kun
uden for saadanne Huse, hvor de kan vente, at nogen vil komme
ud til dem med Ris og Karry. Disse Ting modtager de ganske
stiltiende, idet de bare letter Laaget af Potten, for at Giveren kan
hælde Risen deri. Naar de er færdig med deres Runde, vender de
i Stilhed tilbage til Klosteret, hvor saa Maden fortæres. Dette maa
dog ske inden Middag, thi efter Kl. 12 har Munkene ikke Lov at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
