Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A. Andersen: Et Besøg i Birma
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328
Et Besøg i Birma
nyde andet end Vand. Det betragtes som saare fortjenstfuldt daglig
at give Fødevarer til Munken.
Munkenes Klædning betragtes som hellig, og derfor maa de
ikke ryge. Thi blot en Gnist faldt paa den og brændte Hul, saa
vilde det være en- stor Synd, maaske stor nok til at sende dem til
Helvede eller Skærsilden i 1000 Aar. Skraatobak derimod kan de
delikatere sig med, saa meget de lyster. De har derfor gerne en
sirlig lavet Skraadaase staaende paa en Hylde i Hjørnet af Værelset.
Dens Indhold bestaar af Betelblade, Kalkdejg, Arecanødder og en
Smule daarlig Tobak. Paa et Betelblad smøres lidt Kalk, ovenpaa
lægges en Stump af en Arecanød og lidt daarlig Tobak, Bladet
sammenrulles saa om det hele og stikkes i Munden for at tygges.
Det hele, baade Tilberedelsen og Tygningen, sker med største Ro.
Tænder og Læber farves røde af Skraatobakken, hvad i høj Grad
vansirer deres Udseende.
Klostrene, hvori Munkene bor, ligger gerne i naturskønne
Omgivelser. — Jeg var engang i Besøg i et saadant Kloster, og da
jeg kom, var Drengene ivrigt i Færd med at læse. De laa paa Gulvet
med nogle sorte Trætavler foran sig. Nogle af dem laa lige ned
paa Maven og støttede Hovedet i Hænderne, hvilende Albuerne
paa Gulvet. Andre sad med korslagte Ben, men meget forover
bøjet, fordi Tavlen laa paa Gulvet. Paa Tavlerne var skrevet
Bogstaver med Kridt. Det var disse, de søgte at indprente sig ved
at raabe dygtig højt, idet de udtalte deres lange Navne. Saa
snart jeg kom ind, holdt de op med at læse og betragtede mig.
Munken, som kom ud og tog imod mig, bad mig om at tage mine
Sko og Strømper af, før jeg gik ind. Til sidst maatte jeg indvillige
i at tage Skoene af, da han ellers ikke vilde tillade mig at komme
ind. Klostrene betragtes som Helligdomme, man kun maa
betræde barfodet. Da jeg havde set lidt paa Drengene og deres
Arbejde, bød Munken mig ind i sit Værelse, hvor jeg blev skikket
til Sæde paa en Bænk. Mens vi sad og talte sammen, tog Munken
en lille Messingfigur af Buddha ned fra en Hylde, viste mig den og
fortalte, at det var hans Gud, og at han daglig holdt sine Bønner
foran den.
Denne prægtige Klosterbygning er opført af Teaktræ med
Udskæringer, Spir og Forgyldning, og af den Slags Klosterbygninger
er der mange i Birma; men der er ogsaa tarveligere med
Bambusvægge og Græstag. Opførelsen af Klosterbygninger er næsten altid
enkelt Mands Sag. Naar nogen har Penge og vil indlægge sig For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
