Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Mindetale over Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
340
Mindetale over Hørup 340
hed, at han gav den til Pris for Politiken,’ og ikke med den
frembragte et eneste Værk, der var gjort for Kunstens Skyld alene.
Men ogsaa i denne Sag var Hørup Demokrat. Det var Naturen,
der havde oplært ham. Den havde opladt hans Sans for den
sproglige Rigdom og givet hans Evne noget af den
Uudtømmelighed, den selv besidder. Det var ikke ved at læse, men ved at
bruge sine Sanser, ved at høre efter Sproget, saaledes som det
gror i Folket og med Oprindelighedens Præg former sig paa dets
Læber, at Hørup havde faaet sin sproglige Indskydelse. Det var
ved at bruge sine Øjne og iagttage alt omkring sig, at han havde
samlet det store Forraad af naturlige Billeder, der gjorde hans
Tankers Kraft dobbelt, fordi de ogsaa slog Sanserne. Derfor vilde
han, at denne Evne skulde vende tilbage til sit Udspring og blive
til Gavn for Folket som dets daglige Brød.
Hørup havde et mageløst Øre for vort Modersmaal, mere
maaske for det talte end for det skrevne Ord. Han lyttede sig
frem gennem Sproget for at finde den Tone, hvori det havde
lettest ved at vinde den menige Mands Fortrolighed. Derfor vilde
han, at det talte Ord skulde have Fortrinet for det skrevne. Han
kunde tage sin Hat af for sin værste Fjende, naar denne havde
indlagt sig Fortjeneste af Sproget, f. Eks. for Ploug. Og naar han
traf en Værkfælle i dette Kald, som Hostrup, blussede Sympatien
stærkt frem hos ham. Omvendt kunde en Meningsfælle, der
haandterede Sprogets Værktøj med plumpe Hænder, jage ham en
Gysen i Livet.
Dette Arbejde i Modersmaalet var for Hørup et demokratisk
Arbejde, lige saa vigtigt som det politiske. Sproget havde for ham
den samme demokratiske Nytte at gøre som den almindelige
Valgret. Naar den almindelige Valgret udjævnede Forskellen mellem
Samfundsklasserne, skulde Sprogets Hverdagstone udjævne
Forskellen mellem det store og det smaa i Begrebernes Verden. Ved
at anslaa en dæmpet og sindig Tone, ved at holde sig paa det
jævne, stundom paa det låve, skulde det tage Vejret fra
Hovmodigheden og Selvgodheden. Det skulde gøre det abstrakte
fortroligt og haandgribeligt ved at omtale det i Hverdagstone og
Billeder fra det daglig© Liv. Ved denne Manér har Hørup udryddet
meget af den Højtidelighed, som de Nationalliberale og efter dem
Grundtvigianerne havde indført i vort offentlige Liv. Den
almindelige Valgret og Sproget var for ham et Søskendepar i
Demokratiet: Som Broder og Søster gik de Haand i Haand; hvor han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
