Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erik Henrichsen: Mindetale over Hørup
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mindetale over Hørup
341
banede sig Vej ved djærve Slag, vandt hun Indgang ved sit
indsmigrende Væsen og skælmske Smil.
Han vilde give det offentlige Liv i Danmark en smukkere Stil.
Han traf Demokratiet i det Øjeblik, da det havde erobret
Flertallet. Dets Mure var tømrede, dets Grund bred, men dog var
der mange, der ikke vilde bo i det Hus, fordi det var opført i
saa tarvelig en Stil. Da var det Hørup sagde i sin første Tale:
Jeg paatager mig den kunstneriske Udsmykning.
Og han holdt Ord. Et Livs Arbejde satte han ind derpaa,
at bygge Demokratiet om i en højere Stil, at løfte Loftet med sin
Aands Lidenskab, at smykke Gavl og Gaard med sin Fantasis
Billeder. Derfor stiftede han Aviser, derfor rejste han gennem
Landet som Taler. Intet Billede af Hørup bør holdes mere i
Hævd end Billedet af ham som Taler, naar han stod under aaben
Himmel og talte til en landlig Forsamling paa sit sjællandske
Maal. Da var der Skønhed over Landskabet, thi Hørups Ord var
en Fest, altid det ene Ord, der udelukker de andre, men samtidig
den jævne Klang, der gav Genlyd i Forsamlingen.
Vi véd nu, at det Maal, han for 30 Aar siden i hin Tale
satte sig, lykkedes det ham ogsaa i meget at naa. Ud af dette
almueagtige Bondeparti skabte han et offentligt Liv med en mærkelig
Form, ægte hjemmegjort, fin og jævn paa én Gang, et Sted, hvor
Bonde og Herremand, Haandværksmand og Videnskabsmand med
lige Værdighed kan tage Plads.
Men vi véd ogsaa, hvor meget af dette der er lagt øde. Og
endnu stærkere føler vi, hvor meget der bestandig truer dette
Hørupske Hus, hvor mange der er i vort offentlige Liv, der
arbejder i modsat Aand af ham. Jeg tror, at vi her i
Studentersamfundets Kres holder Mindet om Hørup bedst i Hævd, naar vi
betragter denne Side af hans Virksomhed som den Arv, der særlig
er tilfaldet os.
Det Billede af Hørup, vi i Aften giver Plads iblandt os, skal
ikke fremtræde blot som et Minde om en historisk Skikkelse fra
den forbigangne Tid. Det skal ogsaa leve iblandt os som et
Forbillede, der tilskynder os til efter Evne at gøre Fremtidens
offentlige Liv rigt paa den Vilje og Stemning, der raadede i ham.
Erik Henrichsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
