Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Georg Brandes: Armenien og Europa - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FAGFORENINGERNE OG ARBEJDSLØNNEN
en Tid er forlængst forbi, da den enkelte Arbejder
underhandlede med den enkelte Arbejdsgiver om
Arbejde og om Arbejdsbetingelser; og det kan
vistnok trygt paastaas, at det ikke er værd at ønske
denne Tid tilbage. Selv om der sikkert ogsaa da
har været et vist almindeligt Niveau, som saavel
Arbejder som Arbejdsgiver rettede sig efter ved Fastsættelse af
Løn, Arbejdstid o. s. v., kan der dog næppe være nogen Tvivl om,
at man i overmaade mange Tilfælde gik uden for det almindelige,
d. v. s., at Arbejderen nøjedes med Vilkaar, der kun tillod ham den
allernøjsomste Opholdelse af Livet. Navnlig var dette naturligvis
Tilfældet i tilbagegaaende Tider. Naar Tilbudet af Arbejdskraft
blev for stort i Forhold til Efterspørgslen, gik Arbejderens Løn
ned, og de øvrige Arbejdsbetingelser kunde forværres med den.
Denne Tingenes Tilstand havde den Fordel, at saa mange,
som muligt var, fandt Beskæftigelse. Vilkaarene kunde være
tarvelige, men de tillod netop derfor Anvendelse af Folk: svage,
tungnemme, gamle o. s. v., som under de nuværende Forhold udelukkes.
Men Tilstanden havde den store Ulempe, at den virkede slappende
og søvndyssende paa Industrien. Den indeholdt ingen Spore til
Fremskridt; tværtimod: Da Fabrikerne stadig kunde vælge sig den
billigste Arbejdskraft, fristedes de til at konkurrere med hinanden
mere ved at trykke Arbejdslønnen end ved ad andre Veje at
formindske Produktionsomkostningerne. Tekniske Fremskridt forhindredes
altsaa; og i Længden var denne Tilstand derfor lige saa uheldig
for Arbejdere og Arbejdsgivere, som den var til Skade for
Forbrugerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
