Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
362
Fagforeningerne og Arbejdslønnen 362
har fremtvungen den nævnte Tilstand, har haft deres industrielle
Mission (ved Siden af deres sociale), at de ogsaa har opfyldt den,
og at man derfor ikke ska ønske Fagforeningerne bort igen, saa længe
i alt Fald Virkningen af deres økonomiske Politik bliver den samme.
Men det ses let, at Medaillen ogsaa har sin Bagside. Det er
ikke lutter Lys, der skimtes i den angivne Udvikling. Og jo
hastigere denne forceres frem, med jo større Fart Intensiteten forøges,
desto flere og større bliver ogsaa de mørke Pletter. Den mørkeste
af dem alle er den af Udviklingen betingede — Arbejdsløshed.
Det er indlysende, at Arbejdsløsheden er den naturlige, logiske
og uundgaaelige Konsekvens af Fagforeningernes Virken. Hvorledes
skulde det være andet? Hvad vil det sige, at der foregaar et
økonomisk Udvalg inden for Arbejderklassen? Hvad andet end, at de,
der ikke hører til de udvalgte, skilles ud som en Kreds for sig, en
Kreds, hvis Stilling bliver desto usikrere, jo sikrere de Udvalgtes
Stilling bliver? Hvad vil det sige andet, end at de, der slet ikke
kan opfylde Betingelserne, ikke engang Minimalbetingelserne, skilles
helt ud, sættes fuldstændig uden for Industrien og danner en fast
Stab af Arbejdsløse. Hvorledes skulde det være andet? Det er jo
dog ikke til enhver Tid, at Konjunkturerne er saa gunstige, at de
nøder Industrien til at tage Revl og Krat med. I normale —
netop normale — Tider vil med den stigende Teknik en stadig
mindre Del af Arbejdsstyrken være tilstrækkelig. At der kan komme
Tider, abnorme til den anden Side, hvor maaske ikke engang hele
den faste Stok kan finde Anvendelse, skal ikke nægtes. Men denne
Indrømmelse svækker ikke i mindste Maade Sandheden af den
Paastand, at der netop i normale Tider vil udskilles en Flok af
de mindre dygtige. Det er jo netop i normale Tider, at Udviklingen
foregaar mest uforstyrret, og at den gaar i den omtalte Retning,
vil ingen nægte.
Hver enkelt af de Betingelser, der frembringer den nævnte
Hel-hedsvirkning, virker da ogsaa ganske naturligt paa samme Maade.
Naar der fastsættes en Minimalløn, maa man være klar over, at
de, der ikke kan gøre Fyldest for denne, skilles ud.
Minimallønnen vil altsaa i første Række komme til at gaa ud over de gamle
eller de svagelige. Den bliver altsaa til en vis Grad inhuman, selv
om man maa indrømme, at den økonomisk set er rigtig; og det er
klart, at den bliver desto mere inhuman, jo højere den sættes.
Denne Omstændighed opfordrer i allerhøjeste Grad til at vise
Forsigtighed ved dens Fastsættelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
