Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Fagforeningerne og Arbejdslønnen 368
med i disse Tab. Man kan specielt om denne Lockout mene, hvad
man vil. Man kan mene, at Skylden for den i det givne Øjeblik
laa hos Arbejderne, eller man kan mene, at den laa hos
Arbejdsgiverne. Det er ganske ligegyldigt. Et er nemligt sikkert: Havde
vi ingen Fagforeningsbevægelse haft, saa havde der heller ingen
Lockout været. De to Ting hører sammen som Aarsag og
Virkning. Den store Lockout maa som Lockouts i det hele taget ses
under Synspunktet: Krigsomkostning. Med den Slags
Omkostninger maa Fagforeningerne regne nu og i Fremtiden, og vi altsaa med.
Det er maaske ikke helt overflødigt at bemærke, at man ikke
har Lov til at regne den Understøttelse, de strejkende eller
udelukkede modtager, fra Tabet. Det er indlysende, at disse Bidrag
er tagne fra Arbejdernes Løn. Om det sker før
Arbejdsstandsningen eller under den, om Bidragene kommer fra de strejkendes
Fagfæller eller fra Arbejdere, som maaske aldrig har strejket, er ganske
ligegyldigt. Det er i alle Tilfælde en Omkostning, som maa drages
fra den samlede Vinding, Fagforeningerne har forskaffet
Arbejderstanden.
Hvis man nu vil opgøre det samlede Tab, som
Arbejdsstandsningerne i de sidste 5 Aar har forvoldet den danske Arbejderstand,
stiller Forholdet sig i Virkeligheden langt ugunstigere end ovenfor
antydet. For de 3 Aar: 1897, 1898 og 1899 opgør Statens
statistiske Bureau efter meget detaillerede Oplysninger (se „Stat.
Meddel." 4. Række, 8. Bind, 4. Hæfte, Pag. 38 ff.) det samlede Tab i
Arbejdsløn til 13,400,000 Kr. (tretten Millioner firehundrede
Tusinde Kroner), idet Bureauet sætter Værdien af en Arbejdsdag i
Almindelighed til 31/« Kr., men under de store Arbejdsstandsninger i
1897 og 1899 til 4 Kr. 35 Øre. Regner vide to følgende Aars Tab ud
efter samme Maalestok, faar vi altsaa for det hele Fem-Aar et samlet
Tab — alene i Arbejdsløn — af over 147» Mill. Kr.
Hertil maa saa endda lægges Tabet ved den saakaldte
Affolkning af Værksteder og Fabriker, et Fænomen, der stadigt gentager
sig, men hvis Talværdi ikke kan anslaas.
Maa man ikke overfor disse uhyre Tab spørge sig selv: Hvor
bliver Lønningsforbedringen af? Hvad opnaar Arbejderstanden for
de Penge, den gennem Fagforeningerne faar mere i Løn1)?
Til Tabet i Arbejdsløn kommer saa endvidere de uhyre Tab,
’) Et lille Bidrag til Bestemmelsen af, hvor stor denne Pengevinding er, kan
man maaske faa ved den Oplysning, at Svendelønnen i København (jfr. .Stat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
