Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fagforeningerne og Arbejdslønnen
369
der lides ved, at Fabrikerne staar stille, at kostbart Materiel staar
ubenyttet, at hverken fast eller flydende Kapital forrenter sig, at
en stor Del Arbejde gaar til Udlandet, o. s. fr. At disse Tab baade
direkte og indirekte kommer til at gaa ud over Arbejderne,
behøver man ikke være Nationaløkonom for at forstaa.
Vi kommer her til et Punkt, som vore Fagforeninger ved et
skæbnesvangert Fejlsyn altid har overset. Det er Solidariteten
mellem Arbejde og Kapital. Man kan paastaa saa ivrigt, som man
vil, at Arbejdernes Interesser er Kapitalejernes modsatte, og man
kan paastaa det til Dels med Rette. Men Sandheden er ogsaa kun
delvis. Der kan være modstridende Interesser, hvor det gælder
Delingen af det Udbytte, der er forhaanden; men der er et andet
Punkt, hvor Interesserne er alt andet end modstridende; der er et
Sted, hvor de mødes eller burde mødes: Det er i
Bestræbelserne for at gøre det forenede Udbytte af Arbejde og Kapital
saa stort som muligt. Her er dog i Virkeligheden Arbejdernes og
Kapitalejernes Interesser fuldstændig solidariske. Men dette synes
vore Fagforeninger aldeles at overse. For at opnaa saa stor en
Andel som muligt af det forenede Udbytte lægger de alle mulige
Hindringer i Vejen for, at dette kan blive saa stort, som
Forholdene tillader det. Dette er en Taktik, der røber en skæbnesvanger
Mangel paa økonomisk Sans. Dette er en Taktik, der er
selvmorderisk.
Berøver Kontingentbetaling og Arbejdsstandsninger, som
ovenfor vist, Arbejderen en meget stor Del af den Indtægt, han ellers
vilde kunne have, tilføjes der ham ogsaa paa anden Maade direkte
Tab ved Fagforeningerne. Dette sker ved, at det forbydes ham
Meddel.« 4. Række, 6. Bind, 2. Hæfte, Pag. 14) i de 5 Aar fra 1892—1897 er
steget med 6%. Gik man nu ud fra, at denne Stigning var almindelig, og
gik man endvidere ud fra, at alle de i Fagforeningerne værende Arbejdere,
med ei rundt Tal 100,000, i 1897 havde haft en Løn af 3»/i Kr. om Dagen
(hvad der her er for højt, da der i Fagforeningerne findes mange tusinde
Kvinder, der har langt under det nævnte Gennemsnit), saa vilde man med
300 Arbejdsdage om Aaret naa til en samlet Indtægt af 106 Mill. Kr. —
6% heraf er 6,3 Mill. Kr., som altsaa Lønnen skulde være steget med fra
18%—1901. Men af denne Fremgang kan man i alt Fald kun tilskrive
Fagforeningerne en Del (jfr. foran), og selv om man tilskrev dem den hele,
vejede dette dog kun lidet til mod det ovenfor nævnte store Tab, eller hvis
man ikke vil regne med dette, da det indbefatter Tabet ved den store Lockout:
Vindingen udgør kun godt det halve af Kontingentbetalingen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
