Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. L. Bisgaard: Fagforeningerne og Arbejdslønnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370
Fagforeningerne og Arbejdslønnen 370
at præstere ud over et vist Maal af Arbejde. Sligt er en ikke
ualmindelig Trafik, og denne har to Formaal: for det første at gøre
Lønnen for den enkelte Arbejdspræstation saa høj som muligt —
fravriste Kapitalen den størst mulige Andel af det forenede Udbytte
— for det andet at skaffe Sysselsættelse til saa mange Arbejdere
som muligt. Det sidste Formaal er som oftest slaaet absolut fejl;
thi Følgen er blot en forøget Anvendelse af Maskinerne og en niere
økonomisk Anvendelse af Arbejdskraften ved en forøget
Arbejdsdeling. Begge Dele bidrager ganske vist til en forøget Intensitet i
Industrien og kommer altsaa denne, Samfundet og til sidst ogsaa
Arbejdernetilgode; men i første Omgang gaar det absolut ud over Arbejderne.
Har dette Forbud saaledes økonomiske Følger af blandet Natur
for Arbejderne, saa har det paa den anden Side sociale Konsekvenser
af en absolut uheldig Karakter. Det er nemlig klart, at det —
inden for en vis Ramme — tvinger den dygtige til at holde
Trop med den mindre dygtige, den stræbsomme til at holde Trop
med den mindre stræbsomme, den flittige til at holde Trop med
den dovne o. s. v. Men herved kvæler det Opdriften inden for
Arbejderklassen, eller rettere: det standser den ved et vist Punkt.
Det gør Arbejderstanden til en ensartet og opadtil afsluttet Klasse
(ligesom Minimallønnen afslutter den nedadtil). Det hindrer
Dygtighederne i at arbejde sig frem og naa op, hvor de ellers vilde
være naaede. — Ogsaa heri ligger en Fejl, farlig for Samfundet,
der berøves Dygtighederne nedefra, farlig for Arbejderne, der alle
deres Dage tvinges til at blive Arbejdere og intet andet.
Ganske det samme Fænomen, med den samme sociale Følge,
møder os i Bestræbelserne for at sætte Dagløn i Stedet for
Akkord. Dog er disse Bestræbelser vistnok i de sidste — men ogsaa
først i de allersidste — Aar forladte. Udviklingen har her været
Fagforeningerne for stærk.
Medens der ovenfor stadig er taget Sigte paa den Løn,
Arbejderen faar, maalt i Kroner, og paa de Fradrag, som
Fagforeningerne direkte gør i denne Løn, kommer vi nu til en anden Side
af Sagen, nemlig til Spørgsmaalet om, hvad Arbejderen faar for
de Penge, han, naar alle Fradrag er gjorte, møder med paa
Købemarkedet. Og vi kommer nu til at spørge: Bidrager
Fagforeningerne til at forøge eller formindske det Kvantum af
Fornødenheds-eller Nydelsesartikler, som Arbejderen her faar for sin Løn?
Med en vis Ret kan man sige, at Fagforeningsbevægelsen bi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
