Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Just Bing: Hans E. Kinck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck
385
Bølgens Bagslag! Havet er frit og Mennesket ligesaa! Det bedste
i os »gaar ikke i Tog". Derfor blæse i alle store Opgaver og andet
stort og leve de sunde oprindelige Instinkters alle glade Fauner!
(Mellem Togene.)
IV
Ragna er ude fra Udskærene, hvor de svære Høststorme raser
i mørke Nætter. Da skælver Hjertet i Brystet paa Faderen og
paa hende, og da stiger Mindet op hos ham om, at han sparked sin
Far af Baadhvælvet for at faa sikker Plads selv. Men han ler
højt paa Trods: „Var dette noget!" Midt i Latteren ser hun, at
Læberne er hvide. Saa farer hun om i Uvejret, søger ned til
Koen og staar hele Natten og klør den i Hovedet; og naar
Faderen kommer, jager hun ham bort med skingrende, hidsig Røst.
Slig vokser hun op i Rædsel og Trods. Da hun saa bliver stor,
kommer Længselen til. Hun mindes Gutten, hun var glad i, da
hun gik for Præsten der inde i Fjorden. Hun venter han skal
komme, i Længselen stiger „Sinnet" op i hende; hun længes efter
Folk, bare for at sige nej. Og en Høstnat hører hun en Baad
skure mod Stranden, nu er han der for at hente hende. „Med
ét mærkede hun, at Brystet var buet og spændt, Hofterne runde,
Ansigtet fuldt af Glæde, som ståk i Øjne og Hud, som det var
ved at bryde ud røde Flekker noget hvert Sted; skært og
skælvende, frodigt og frisk som dugvaad Vold i Morgensolens første
Møde."
Der lød Trin i Sandet
„Jeg vil ikke gifte mig," raabte hun mod ham og spændte i
Bakken med Taaen.
„Hvad vil du ikke, Ragna?"
„Jeg vil ikke gifte mig, hører du," hun skyndte sig hjem til
Fjøset (Kostald), klør Koen og klemmer sig ind til den, staar og
lytter til Aareslagene, som han ror hjemover igen. — Hun vidste
ikke, hvorledes det var gaaet til, men hun blev saa „sint", da hun
mærkede Glæden inden i sig. (Høstnætter i Samlingen
Flagger-musvinger).
Det er et Billede af, hvorledes Kinck ser Livets Spil. Alt synes
at føre mod Maalet, Tanke, Plan, Længsel, — saa kommer med
ét noget farende inde i En, som man ikke selv véd om, og det
tager i Øjeblikket Magten og bliver det afgørende. Det kan være
tilbagetrængt og der er dæmmet for det; men der, hvor alle Kræfter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
