- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
401

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Chopin

401

Chopins Forkærlighed for de adelige Kredse beror ogsaa paa
et ret vidtgaaende Fællesskab i Interesser og Sympatier, som i
sidste Instans bunder i hans fysiske Struktur. Hans aandelige
saavel som menneskelige Interesser var altid snævre. Han læste meget
lidt, efter Alkan ikke engang G. Sands Værker, og paa den lærde
Hiller gjorde han Indtryk af at være en litterært „udannet Mand*.
Diskussioner om politiske, sociale, religiøse eller kunstneriske
Problemer var ham imod, især naar de satte Lidenskaberne i Bevægelse.
Selv i Musiklitteraturen var han ikke altfor bevandret, og hans
musikalske Sympatier var snævert afgrænsede. 1828 spørger han Liszt,
om Weber har skrevet for Piano; for Beethoven nærede han ingen
dybere Interesse, kendte kun delvis Hovedværkerne, de sidste Værker
slet ikke; Schumann, hans glødende Beundrer, ansaa’ han næppe
for Musiker. Denne Ulyst til aandeligt Arbejde, som ogsaa strakte
sig til at komponere, denne Sky for Fanatisme eller blot for stærk
Bevægelse i Følelser eller Tanker, havde aabenbart sin Grund i
en vis Magelighed, som atter var et Udslag af hans svage, hurtig
trættede Konstitution. Beethoven saavel som Shakespeare var ham
imod, medens han elskede Mozarts sollyse, harmoniske Ynde. Det
er den samme trætte Magelighed, der — trods de intime Forbindelser
med G. Sands ateistiske Kreds — lod ham slaa sig til Ro i den
katolske Religion uden dog at overholde dens Ceremonier. — De
adelige Saloners lidet anstrengende Underholdning: lidt Flirt, lidt
Pianospil. Dans og Samtale om ligegyldige Ting, kom hans
Magelighed i Møde og var dog tilstrækkelig til rent foreløbig at fængsle
hans Tanke. .Han havde i høj Grad den Egalitet i Væsen, der
ikke lader sig bringe ud af Fatning af nogen Kedsomhed, fordi den
ingen Underholdning venter". „Han kunde med Lethed tilbringe
en hel Aften med at lege Blindebuk med unge Piger eller med at
fortælle dem snurrige Historier og faa dem til at le Ungdommens
meningsløse Latter".

Salonernes beherskede Tone, deres Luksus og Elegance var
Chopin uundværlig. „Han var stadig omgivet af en lille Klike
entusiastiske Venner, der omhyggelig bevogtede ham mod
paatrængende besøgende og Beundrere af anden Klasse. Disse trofaste
omgiver ham med en Kultus, der grænser til Fanatisme" (Marmontel).
Hvad man i dette Selskab beundrede, var hans Virtuositet og Elegance;
som Kunster blev han næppe forstaaet. Af hans mange Beundrere
var enkelte ham virkelig til Nytte, som Fyrstinde Czartoryski, der
ledsagede ham paa hans sidste Rejse, da han dødssyg slæbte sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free