Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Th. A. Müller: Chopin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Chopin
om paa sine engelske Beundreres Godser, og Miss Sterling, der
sendte ham 25,000 frc., da han i sin sidste Tid var ganske blottet
for Penge. De flestes Beundring strakte sig ikke ud over Blomster
og elegante Gaver.
Paa utallige Steder i Chopins Værker møder man i idealiseret
Skikkelse de Egenskaber, han elskede i disse Kredses Liv, og de
Sider af hans eget Væsen, der her fandt Næring og Udfoldelse:
Elegancen, Galanteriet, den smidige, glidende Ynde, Letheden og
den fine Flirt. Intetsteds mere end i Valsene. De er paa en
enkelt Undtagelse nær (op. 18) ikke Danse, men Digte over Dansen,
over den Stemning, da- fremkaldes hos Beskueren ved Synet af en
ideal Balsal, dens Straalen, dens yndefulde Pars hvirvlende
Bevægelser og ømme given sig hen; „dens Indhold er Valserytmens og
Bevægelsens Poesi og de Stemninger disse fremkalder* (Schumann).
Dens udsøgte Fornemhed fremhævedes straks af Schumann i hans
bekendte Anmeldelse af Grande valse brill. op. 18.
m
I Aaret 1837 traf Chopin George Sand ved en Soirée, og der
udviklede sig i den følgende Tid hurtigt mellem dem det intimeste
Forhold, som vedblev at bestaa til hun blev ked af det og brød
det 1847, halvandet Aar før hans Død — et Forhold, der dybere
end noget andet greb ind i Chopins Liv.
Hun var, da de lærte hinanden at kende, op i Trediverne, men
meget betagende. „Hun er af de Kvinder, jeg elsker — siger
Musset efter sit første Møde med hende — brun, bleg, mørkhudet
med Reflekser som af Bronze. Jeg har aldrig været i Stand til at
betragte et saadant Ansigt uden indre Bevægelse. Hendes Ansigt
har snarest noget ubevægeligt, men sættes det i Bevægelse, faar
det et vidunderlig uafhængigt og stolt Udtryk." Merimée kalder
hende mindre smigrende „sort som en Muldvarp og mager som et
Søm"; men Heine bliver ikke træt af at skildre hendes græske
Hovedform, hendes lange silkebløde, paa den ene Side skilte Haar,
hendes „skønne eller rettere pragtfulde" Skuldre. Arme, Hænder
og Fødder; „overlader derimod andre samtidige at beskrive hendes
Barms Ynde — jeg tilstaar min Incompetence."
Hvad der drog hende til Chopin var ikke Kærlighed til hans
Kunst; hendes Værker vidner om en ringe. Forstaaelse af den. Det
var vel i sidste Instans Modsætningen mellem hendes egen mandlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
