Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Fra Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
418
Fra Foraarsudstillingerne
Program. Friluft: i den kølige Aftenluft staar Kunstneren ved
Stranden foran sit Staffeli, indpakket i sin Pels; Lys: Aftensolen
falder lige ind over ham, gyldent Solskin veksler med kølige
Skygger, Haarene fra det ene buskede Øjenbryn er fra Skyggen kommet
ud i Lyset og gennemglødes af Solen; intet opstillet: vi overrasker
Kunstneren, just som han ivrig maaler, rolig iagttager sin Model.
Herman Vedels Portræter kan man — deres øvrige
Egenska-her ufortalte — opfatte som Programbilleder for den yngre Slægt.
Her er netop alt det, som Anchers Slægtled har forfulgt med Ild og
Sværd. Vedels Mennesker har slet intet Præg af øjeblikkeligt Liv;
de fører en Drømmetilværelse. De lægger Hænderne i Skødet eller
fører mageligt Haanden op om Skægget; undertiden er det, som
om Musikken har fremkaldt deres Drømmerier, men man kan slet
ikke tænke sig, at de har den Energi, der udkræves til at traktere
et Instrument. Og de lever slet ikke i Virkelighedens Luft Den
Luft, der omgiver dem, og det Lys, der falder over dem, kommer
fra Galleriernes gamle, mørknede Billeder, og foran Billederne har
man bestandig Mindelser om gammel Malerkunst; snart dukker den
fornemme, rolige Linievirkning i et gammelt venetiansk Maleri op
for Erindringen; dette graagule Stykke Silketøj stammer ned fra
Rembrandt, denne tænksomme hvide Pande mod det mørke Haar
og det rødlige Skæg erindrer om Paris Bordone o. s. v. Kunstneren
stænger sig aabenbart inde i sit Lønkammer, lever og drømmer
mellem Gengivelser af gammel Kunst, og naar han maler, fører
han sine Drømmerier over paa Lærredet.
Vedels bedste Portræt er i Aar Billedet af Maleren Tetens. og
det bedst lykkede er Hovedet. De grønlige Toner i Haaret, de
sarte røde Farver i Ansigtet vidner om et grundigt Studium af
Rembrandt’ske Billeder. Sigurd Wandel — der hører til de
lykkelige Mennesker, som ikke er bange for at løbe Linen ud —
— minder ikke blot om gamle Billeder, men om gamle, daarlig
bevarede Billeder. I Dobbeltportrætet er Skyggerne saa tynde,
som havde de lidt ved Forvaskning, i et andet Billede, en gammel
Gaard i Helsingør, har Kunstneren med Omhu efterlignet et stærkt
forvasket Galleribillede; Farven i de gule Mure og de røde Tage
har mistet sin Finhed, og af Olai Kirketaarn i Baggrunden er kun
Undermalingen blevet tilbage.
Der er vel ikke Tvivl om, at den Retning i dansk Malerkunst,
som øser af gammel Kunst, vil udvikle sig Aar for Aar. Vedel vil
anlægge sig en hel Garderobe af herlige gamle Klædestykker til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
