Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Fra Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fra Foraarsudslillingerne
419
sine Modeller, og vi vil sikkert ogsaa paa Udstillingerne faa
Gengivelser af Krakelure at se. Man forstaar vel, at det stiliserede
Maleri er en Reaktion mod det nøgne Virkelighedsbillede; det er
lidt en Modesag og noget en Hjertesag. Ingen er vel saa naiv at
tro, at hans Kunst bliver betydeligere, fordi han kryber i en eller
anden udmærket gammel Kunstners Klæder. Men man kan ogsaa
fuldstændig formumme sig med de fremmede Fjer; det har i Aar
Fru Dorph gjort. Hendes „Eva" er en smidig udført Pastiche,
intet andet. Den talentfulde Kunstnerindes Værk staar som et
advarende Eksempel paa fuldstændig Selvopgivelse. Men selv om
man ikke vil imitere, er der dog altid en Fare for, at man betror
sig altfor meget til den gamle Kunst og rent glemmer den unge
Virkelighed. Dog Forholdet til den store Malerkunst kan ogsaa —
som Forholdet til en klog og skøn Kvinde — give en Kunstner
den sidste Indvielse. Det ser man i Aar af Einar Nielsen.
Hvor var hans Kunst dog tidligere usøden! Han holdt af at
dynge Uhygge paa Rædsel, han svælgede i Død og Vanførhed,
medens hans Farver blev dumpere og brunere; men for to Aar siden
brød han igennem som Maler; hans „Dobbeltportræt", en Mand og
en Kvinde, vidnede om en pludselig vaagnet eller vakt Sans for
udsøgt Linie- og Farvevirkning. Det ene af hans Billeder iaar,
„Den svangre" — det ypperste Figurbillede paa Udstillingerne —
kaster Lys tilbage over, hvad han tidligere har ment med sin
Kunst. Han kaldte ikke sine Billeder: Portræt af en blind Pige,
den vanføre Mads o. s. v., men han kaldte dem: „Den blinde unge
Pige", „Den vanføre og Døden" o. s. v. Derved vilde han betegne,
at det ikke var det særlige Tilfælde af Blindhed, Død og
Vanførhed, han vilde fremstille, men i al Almindelighed Blindhed,
Tuberkulose, Vanførhed, Fattigdom og Alderdom, og det er jo i
Virkeligheden ogsaa Indholdet af hans Billeder. Paa lignende Maade
— men langt mere eftertrykkelig end tidligere — er hans Billede
i Aar ikke noget Portræt af en frugtsommelig Kvinde, men en
Fremstilling af Svangerskabet. Den unge Kvinde er opstillet som en
Statue inden for den graa Ramme, højre Albu hviler paa venstre
Haand, og Fingrene berører Kinden; Hovedet er sænket i Vemod.
I jævne Folder falder den simple blaa Kjole ned over Skikkelsen,
kun hvor den venstre Fod træder frem, brydes Foldekastet.
Kunstneren har aabenbart set godt paa Andrea del Castagnos
Enkeltfigurer, der fra Villa Carducci er bragt til Sant’ Apollonia i
Florents. Ligesom Castagno fremstiller han Skikkelsen skraat fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
