Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Francis Beckett: Fra Foraarsudstillingerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Fra Foraarsudstillingerne
neden, og derved fremkommer de skønne Linier i Hovedet og
Underkroppens virkningsfulde Silhuet Og ogsaa Castagnos
Enkelt-figurer er mere end Portræter; hans Pippo Spano er et Billede
paa ubændig Hidsighed, hans Farinata degli Uberti er det
eventyrlige Mod. Men den danske Maler er ikke nogen uselvstændig
Efterligner af den gamle Florentiner. Det er en ung Mester, der
har tegnet Øret og Haarsætningen, og som har malet dette Hoved
i fine, graalige Toner; den blaa Kjole er lovlig transparent til de
nøgne Dele, men hele Skikkelsen, der er svøbt i Lys, hæver sig
ganske dejlig mod den mørke Baggrund, og den døde graa Ramme
fremhæver de levende Farver i det nøgne.
Billedet sprænger jo aabenbart den forgyldte Ramme; det er
ikke tænkt som Staffelimaleri, men som Vægbillede. Kunstneren
røber her ualmindelige, sjældne Evner for storladen Linievirkning, for
simpelt Foldekast, for rolig, alvorlig Farvevirkning; og hvad mere
er, han formaar at projicere et Indtryk af Virkeligheden ud til et
betydningsfuldt Karakterbillede. Vil han nu ogsaa faa Opgaver,
der svarer til hans ualmindelige Evner? Vi ved, at Danmark til
Nød kan brødføde en borgerlig Stuekunst, men vi ved ikke, om
der her hjemme er en saadan Almenaand, at den kan bære det
monumentale Vægbillede, og det er i den Retning, Einar Nielsens
Evner gaar. Man burde maaske raade Kunstneren til i Udlandet
at søge Opgaver, thi det vilde være Jammerskade, hvis dette
betydelige Talent skulde lægges øde eller — som Marstrands —
vanrøgtes af Smaalighed. Det er en egen Sag paa Forhaand at
bestemme en Kunstners Omraade, dog er Einar Nielsens Udvikling
hidtil gaaet i en aldeles bestemt Retning. For det egenlige
Historiemaleri synes han ikke at have noget Talent, men han vil — som
middelalderlige Malere — ubestridelig kunne give veltalende
Fremstillinger af Dyder og Laster. Hans Evner gaar i Retning af
Allegorien, der jo kun er skindød, saa længe den ikke dyrkes af
virkelige Kunstnere. Naar den maleriske Udsmykning af Rigshospitalet
engang kommer paa Dagsordenen, bør man tænke paa Einar
Nielsen, men ikke derfor glemme ham i Mellemtiden.
Ligesom blandt Malerne er der ogsaa mellem Billedhuggerne
en Bestræbelse for at komme bort fra Modellen. Disse hvilende
Figurer, disse nøgne badende Skikkelser hørte jo kun hjemme i
Akademiets Modelklasse; de var kun født af Ønsket om at vinde
en Guldmedaille. Nu gælder det, om Billedhuggerne kan ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
