Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Ludvig Holberg som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446
Ludvig Holberg som Filosof.
ikke kan danse, men ikke en Hypokondrist, at han ikke kan være
lystig og tækkelig i Selskab. (Mor. T. p. 408 ; 412). Den, der
ingen Galde har, kan ikke berømmes for Koldsindighed; at styre
en vild og modig Hest koster dog større Kunst end at ride paa et
spagt Æsel (Mor. T. p. 538). „Endskiønt en Misgierning er hos
tvende Personer lige stor, saa er den dog ikke lige strafværdig,
efterdi en har hæftige Affecter at bestride, men den anden synder
af fri Vilje." (Ep. 467). — Hvad Holberg her, støttende sig til
psykologisk Erfaring, indvender imod den sædvanlige Morals Fordring
om, at alle skal skæres over én Kam, det har endnu ikke faaet
sin fulde Anerkendelse og Gennemførelse i Etiken og i Retslæren. Der
ligger i denne Fordring Nødvendigheden af en Individualisering,
som baade i Praksis og i Teori stiller os de største Opgaver.
2. Ligesom Holberg i sin Moral søger at støtte sig til
Erfaringen, saaledes stræber han at bygge sin Verdensanskuelse paa et
Erfaringsgrundlag. Han polemiserer stadigt mod skolastisk og
spekulativ Metafysik. Forsigtig, som han er, taler han ikke altid rent
ud; men det er tydeligt nok, til hvilken Side han hælder.
Den nyere Tids astronomiske Opdagelser har ifølge Holberg
givet Menneskene en støn-e Idé om Gud, end de havde forhen, da
de betragtede Jorden som en stor Del af Verden og som den, for
hvis Skyld de andre Himmellegemer var til. Nu er man klar over,
at Jorden kun er et Sandskorn i Forhold til hele Verden, og Guds
Storhed og Ubegribelighed bliver da indlysende, om den ikke var
det forud. Man maa nu tilstaa, at der intet daarligere Foretagende
kan være, end at ville beskrive Gud! (Mor. T. p. 134—137). —
Ja, Holberg er endog aabenbart tiltalt af den Mening, der i Bibelen
ved „Verden" kun forstaar vort Solsystem. Derved vil det, mener
han, være lettere at forstaa, hvorledes Gud kan have tøvet saa
længe med at skabe Verden. Han siger herom (Ep. 1): „Mange
fornuftige Mænd holde for, at man med fuldkommen Vished ikke
kand sige, om den nu værende Verdens Skabning, som Moses
beskriver, er Guds første Bygning, eller om det med Verden i
Almindelighed ikke er af samme Beskaffenhed, som med dens Parter
i Særdeleshed, nemlig at af eens Undergang flyder en andens
Opkomst og Generation. Nogle ere endog af den Mening, at under
Verdens Dannelse, som udi Skabelsens Historie beskrives, befattes
alleene den Hvirvel, hvorudi Jorden med de andre Planeter velter om
Solen; thi den vide Verden, hvoraf vi end med Perspectiver, maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
