Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Høffding: Ludvig Holberg som Filosof
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
447 Ludvig Holberg som Filosof.
ske, ikkun se den mindste Deel, er større end den meenige Mand
indbilder sig: Herudi deciderer jeg dog intet"1).
Denne Udtalelse er karakteristisk for Holberg, idet den viser
hans Stræben efter at forfølge de Tanker, Erfaringsvidenskaben
fremkalder, i deres sidste Konsekvenser, selv om han derved
kommer i Strid med gængse og overleverede Antagelser. Verden har
udvidet sig for ham, og det bliver vanskeligere for ham at naa til
sikre og afsluttende Ideer.
Paa lignende Maade stillede han sig over for Striden mellem
Bayle og Leibniz om, hvor vidt det onde i Verden kunde forenes
med Verdens Udspring af et almægtigt og algodt Væsen. Han
mener vel, at Antagelsen af et Syndefald først i Englenes og siden i
Menneskenes Verden hjælper til at holde sig Vanskelighederne fra
Livet. Men han er klar over, „at all Tvistighed ikke derved kand
ophæves". Heller ikke her „drister han sig til at skride til nogen
Decision". (Ep. 320). Med en vis Sympati omtaler han (Ep. 225)
en af hans Ven B. S. (som formodes at være Rektor Bernhard
Schnabel i Roskilde) fremsat Mening, som løste Bayles Problem
ved at antage en oprindelig Forskel mellem et aktivt Princip,
Guddommen, og et passivt Princip, Materien. Guddommens Planer
kan kun ufuldkomment realiseres paa Grund af Materiens
Modstand. Denne Lære, som i Oldtiden Platon og Stoikerne hyldede,
staar i Modsætning baade til den kirkelige Teologi og til den
ma-nikæiske Dualisme, hvilken sidste ifølge Bayles Mening var den
nødvendige Konsekvens, naar man ikke tog Fornuften fangen i
Troens Lydighed. „For at sige mine ringe Tanker derom," siger
Holberg, „da synes mig, at dette Argument kunde komme
Monsr. Bayle til at svede, hvis han havde med en Hedenske
Philo-sopho at bestille". Men — føjer han til — Bayles Modstandere
var jo Kristne, der af Aabenbaringen vide, at Sætningen „Af
Intet kommer Intet" ikke gælder! — Den Løsning, Holberg her
’) Til den Hypotese, at Skabelseshistorien i første Mosebog kun angaar vort
Solsystem, sigter aabenbart en Udtalelse i det omtrent 20 Aar forud for
Epistlerne skrevne første Brev om hans Levned (dateret 31. Decbr. 1727).
Efter at have omtalt, hvorledes han var kommen ud over visse religiøse
Tvivlsmaal, siger han: „Der var vel endda nogle Dubia tilbage, som Studium
Physicæ coelestis, hvilket jeg havde synderlig Smag udi, foraarsagede mig;
mig syntes, at Vortices Cartesiani & Mundorum Pluralitas vare imod den
Underretning, som Moses giver om Skabelsens Historie; men nogle sunde
Fortolkere over Moses Bøger betoge mig og disse Scrupler, i det de
fornuftig og lykkelig foreenede vore Tiders Philosophie med Skabelsens Historie."
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
