Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Kidde: Myther - I Hades
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MYTHER
I HADES
aro.v, den gamle Dødens Færgemand, sad ved
Ake-rons Bred mellem de ludende Sivskove, nedhuget i
sin pjaltede Kappe, med det skæghvide Hoved i
de magre, knoklede Hænder og stirrede med matte,
grundende Øjne over den sorte Strøms ustandseligt
hen ilende Vande.
I det tætte, taagede Mulm skimtedes svagt Persefones
Poppellund, Stamme ved Stamme, fra Jorden duftede den gustne
Asfode-los surt og ramt, og en uophørlig, stille Regn sivede ned,
hviskende i Poplernes løvtunge Kroner og prikkende Akerons Vande
i dirrende Ringe — langt borte i Mørket blaanede det vagt fra
den akerusiske Søs dødsstille Spejl.
Det var ganske stille, kun Regnens tyste Dryssen hørtes. Og
stundom lød der ijernt nede bag de skumle, skraanende Lunde en
knagende Bragen, som af en Sten, der møjsommelig slæbes op ad
en Fjældskrænt og straks efter en dump Buldren, som rumlede
den ned igen, og en sagte Stønnen fulgte — eller andre, spredte
Lyde — en Surren som af et hvileløst svingende Hjul, en hæs,
halvkvalt Jamren som i evig Skræk — og en stadig, sagte Susen,
snart som af Sand, der hvisler af Sted langs Havet, snart som af
visne Blade, fejede hen gennem Skoven en sildig Høstnat —
listende Trin, hviskende Stemmer og hendulgt Hulken.
Sammenbøjet lyttede Karon, lyttede tavs og ensom — fra
Tidernes Gry havde han siddet her mellem Akerons Siv og hørt
det fjerne, halvkvalte Liv fra Hades, alle de Lyde der levede selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
