Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Den osmanniske Race og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
467 Den osmanniske Race og dens Fremtid
Hvad man haaber og venter paa, er ikke politisk Befrielse, men
derimod en moralsk Genfødelse gennem en national Rejsning, og
for de fleste gaar Vejen til denne kun gennem en Krig.
I Forbindelse med disse aggressive Tendenser, der mer eller
mindre ubevidst er fremme hos de fleste, og som saaledes danner
den skarpeste Modsætning til Landets officielle vigende og
forhalende Politik, staar ogsaa den voksende Mistænksomhed mod
Europa. Først og fremmest rettes denne Mistanke mod den gamle
Arvefjende, Rusland; den jævne Tyrk lader sig med sin sunde
Sans ikke skuffe af det russiske Diplomatis Kattevenlighed; han
véd, at i sidste Omgang er det russiske Folk den mægtige
Talsmand for de slaviske Nationers politiske Bestræbelser paa
Balkanhalvøen, og han kender Betydningen af det orientalske Ordsprog:
Naar du ser Løvens Tænder skinne frem, maa du ikke bilde dig
ind, at den smiler til dig!
Denne Mistænksomhed og Uvilje mod Europa er bleven
forøget ved, at det religiøse Moment er bleven indblandet i den
Agitation mod Tyrkiet, der drives i det europæiske Publikum. Man
føler det i Tyrkiet som en Uretfærdighed, at Religionsforskellen
her skal gøres til et Pius for den angribende og et Minus for den
angrebne Part. Og denne Betragtningsmaade savner ikke
Berettigelse. Ingen europæisk Magt har i Historiens Løb udvist den
religiøse Tolerance som Tyrkiet; da man i Spanien i det sekstende
Aarhundrede brændte Jøderne for at tydeliggøre for dem den kristne
Religions moralske Fortræffelighed, fandt disse et gæstfrit
Tilflugtssted i Saloniki og Omegn, hvor de lige til vor Tid har kunnet
leve i Fred og bevare ikke blot deres Religion uforstyrret, men
ogsaa deres spanske Sprog og andre kulturelle
Ejendommeligheder. Og medens der endnu i vore Dage i Frankrig føres den
bitreste Kamp af Regeringen mod et særligt, religiøst Parti, saa
har Tyrkerne ladet alle deres Riges mange forskellige Bekendelser
og Sekter leve hver sit religiøse Liv med fuldstændigt
Menigheds-Selvstyre ; den Investitur, som den tyrkiske Regering har forbeholdt
sig ved Indsættelsen af Menighedernes gejstlige Øverste, er i de
fleste Tilfælde en ren ydre Form. Regeringens Optræden over for
de mange kristne Sekter indskrænker sig til en — ikke altid
heldig — Bestræbelse for at bevare Freden imellem dem, som naar
der ved Festerne i den hellige Fødselskirke i Bethlehem maa
opstilles muhammedanske Soldater inde i Kirken, for at forhindre, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
