Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Østrup: Den osmanniske Race og dens Fremtid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
468
Den osmanniske Race og dens Fremtid
de forskellige Munkeordner river Øjnene ud paa hverandre paa
det Sted, hvor Menneskekærlighedens Talsmand lod sig føde.
Over for denne absolutte Gennemførelse af den religiøse
Tolerances Princip, et Resultat dels af Tyrkernes Raceanlæg, dels af
den oven for omtalte gammelorientalske Statsbetragtning, der med
Opfyldelse af visse politiske Forpligtelser giver fuldstændig Frihed
paa alle andre Omraader, føler den tyrkiske Befolkning det som
en Uretfærdighed, at Nationaliteter, hvis definitive politiske
Formaal er Angreb paa det osmanniske Riges Integritet, med saa meget
Held har kunnet appellere til Trosfællesskabet med de europæiske
Nationer som en særlig Adkomst til politisk Støtte.
Tydeligst er dette traadt frem i Forholdet til Armenierne.
Det er halvvejs haabløst at ville opfordre til en rolig Diskussion
om dette Stridsspørgsmaal, som den kristne Fanatisme med saa
stor Voldsomhed har kastet sig over, dog turde maaske
Fremhævelse af følgende Hovedpunkter bidrage til at gøre Sagen noget
klarere, end den hidsige Agitation har formaaet:
Denne Kamp er fra Armeniernes Side gjort til en national
og religiøs, medens den af Tyrkerne opfattes som en politisk og
social. Armenierne har ganske vist aldrig med fuld Klarhed
fremsat deres Program; det armeniske Folk er for Tiden delt mellem
tre Magter, Rusland, Tyrkiet og Persien, og en national
Selvstændighed er derfor noget, som ogsaa Armenierne udadtil kun har
opstillet som et fjernt Fremtidsprospekt, medens dog dette
Billede under Agitationen i selve de armeniske Distrikter er bleven
fremstillet, som om det var Virkeliggørelsen adskillig nærmere.
For Tyrkerne og Kurderne har Hadet til Armenierne nærmest et
socialt Grundlag; Armenieren er sin tyrkiske Nabo overlegen i
Intelligens og Smidighed, og den totale Mangel paa Ærlighed, som
er et Hovedtræk i den armeniske Folkekarakter, og som har givet
sig saa kraftige Udtryk i forskellige orientalske Ordsprog, giver
ham i det daglige Livs Handel og Vandel et yderligere Forspring
for de mere stupide eller mere troskyldige Omgivelser; Rejsningen
mod Armenierne har i de fleste Tilfælde den samme sociale
Aarsag som Jødeforfølgelserne i det sydlige Rusland, det er en
forarmet og udsuget Befolknings desperate Protest mod dem, i hvis
intellektuelle Overlegenhed og moralske Fordomsfrihed den med
større eller mindre Grand ser Aarsagen til denne Forarmelse. At
Forfølgelserne mod Armenierne ikke har noget med Trosforskellen
at gøre, ses bedst deraf, at under selve de berygtede Augustdage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
