Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - William Thalbitzer: Eskimoisk Digtekunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
Eskimoisk Digtekunst
Hans Bedstemor raabte til ham:
Sønnesøn, ro hurtigt!
Hun vilde vist følge sin Sønnesøn,
idet hun blev til en Lom,
fordi han drog bort i Kajak.
Hans Bedstemor græd af Sorg,
af Længsel efter sin Sønnesøn,
som fjernede sig i Kajaken.
Mellem Sangene fra Baffins Land er der en Del, der knytter
sig til Boldspil-Legene, og hvori Boldens Bevægelse i Luften meget
malende antydes:
Du er oppe i Luften, du er oppe i Luften — du som er oven over
mig, kommer ned — stiger op igen. Det er Hovedet af en Hvalros,
siger Folk, der ruller rundt, vi faar det til at rulle rundt, nede, vi faar
det til at blive let, nede, sala salala — den anden Bold, den som gaar
ned, er en lille Fugl, der flyver bort. Den flyver bort til en Stendynge
— amama — den flyver bort igen, den har kun en lille Stemme, den
høres ikke meget; — naar det bliver Sommer, smager det den godt at
spise Laksørred, mens Rensdyrbukken ligger ned, fordi den igen er blevet
fed om Krydset.
Andre af disse Sange sammenligner Boldenes Flugt med Ulve,
der jager Rensdyret op over Bjergene, eller med Vildgæs, der
trækker forbi til deres Vinteregne. For øvrigt synes de at være
meget usammenhængende og ofte meningsløse.
Af Samlingen fra Sydgrønland (Rink) citerer jeg følgende
Sang, den eneste, der handler om Skrælinger nes Sammenstød
med de gamle Islændere. Disse havde siden Erik den Rødes Dage
(c. 985) boet i Sydgrønland ved Fjordene om Julianehaab og
Godt-haab (Østerbygden og Vesterbygden), indtil de i Løbet af det 15de
Aarhundrede blev overvældede af de nordfra kommende Eskimohorder.
Fra denne Oldtid gaar der endnu enkelte Sagn i de samme Fjorde
mellem Sejrherrernes Efterkommere. I et af dem fortælles der, at
Eskimoerne foretog et listigt Angreb modQavlhlunäq’ernes
(Europæernes) Høvding Ungortoq, idet de skjulte deres Kajaker bag hvide
Skind. De naaede ubemærket i Land og ståk Ild paa hans Hus.
Ungortoq undslap dog og flygtede med sin Søn paa Armen, indtil han
naaede over til sine Landsmænd i Igalikofjordene, hvor Høvdingen
Ol ave (d: Olaf) optog ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
