Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - P. Fr. Rist: Landet i Vaade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Landet i Vaade
521
at tage paa Kroppen under Køllerten. De skændtes og stredes om
alle de Sager, der flød hen ad Gulvet fra de opbrudte Kister. De
rev og sled i de stopfyldte Dyner, Puder, Skindtæpper og Fjerposer,
faldt som graadige Dyr over uldent og Linned, Strømper og Hoser,
og Lærredsrullerne — dem, som den lille Kone henne i Krogen
kendte fra de havde været Frø paa Marken, som hun havde saaet
og høstet og rusket og knevlet til det var Taver, som hun havde
skættet og heglet og tvundet og spundet til Traade, som hun havde
spolet og vævet i mange Afteners Tid, indtil hun stolt havde bleget
den smukke Væv paa Græsset — dem rullede de op under Latter
og Skraal og skar dem i Stykker, Strimler og Klude for at svøbe
dem om deres stakkels forfrosne Fødder, saa at disse kunde kende
Nydelsen af at være ude af de stive Kanonstøvler. Men alle de
andre rare Ting, de runde Bundter Hørgarn, Helligdagsklæder,
Skørter og Bul og Huer blev kun revet op og traadt i Skarnet.
Men højest raabte og skraalede de henne ved Skiven, hvor de
slog Spundsen af Kælderens Øltræer og Mjøddunke. Alle de gode
Drikke, som Konen derhenne havde høstet af Humlehaven og samlet af
Bistaderne og presset og kogt og skummet og siet og gæret, tappet paa
Fade og Tønder og gemt i den kølige Kælder, lod de strømme i
Tudekander og Krus og Stobe og Skaale af alle Slags. Der var
nok til alle, og de drak Triumf og raabte hoverende kongelig
Majestæt Kong Karl Gustafs stolte Navn. Vivat! Vivat!
Saa blev Maden baaren frem, og der var en Skrigen og
Raa-ben uden Ende, en Larm af Skælden og Forbandelser og Latter,
Vrælen af tyggende Munde, Brølen og Sang af lallende Tunger, af
Hundenes graadige Gøen og Hestenes Trampen. Dampen stod ud
af Døren fra det overhedede Rum, men den mægtige Kulde sad
endnu de stærke Karle i Kroppen, og stadig sluttede de sig om
Amen, indtil Larmen lidt efter lidt stilnede af, og de fleste af dem
faldt overmætte sammen i Halmen og sov med Kniven og
Bægeret i Haanden.
En Hob blev siddende ved Bordet, hvor et Par af dem spillede
Skervensel eller Verkehring om det friske Bytte.
Dér sad Kvartermesteren, en høj, svær Smaalænding,’ bred over
Lænder og Mave. Hans gustne Ansigt var fuldt af Fregner, der
endog krøb hen over de blege, blaalige Læber og ind under det
tynde, rødlige Haar og Skæg. Han havde en Næse som et Næb,
og naar han bandede og lo udvidede Næseborene sig og man saa’,
han ved et Skud eller Hug havde faaet Læberne flakt, Kæberne knust
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
