Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
535 Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
Ærter, Byg, mange Bønneformer o. fl. a. eller som udvikler deres
Frø helt uden nogen som helst Befrugtning, saaledes som
Mælkebøtte, Løvefod o. a.18) — og hvor dog Variationen, Forskellen
mellem Individerne af samme Afstamning, kan være lige saa stor
som hos andre Planter og Dyrene — hos saadanne Planter kan
man arbejde med, hvad jeg vil kalde rene Linier o: Individer,
der nedstammer fra en enkelt Ophavsplante. Her har man ikke at
gøre med to forskellige Forældre af forskellig Oprindelse, og her
har man ikke et for hvert tidligere Slægtled stigende Antal
Forfædre — 4 Bedste-, 8 Olde-, 16 Tipolde-, 32 Tiptipolde-Forældre
o. s. v. Hvem kan vide noget om alle disse Forfædres Karakter?
Hos rene Linier er der kun Grening nedadtil. Et Samfund o: i
denne Sammenhæng en ensartet Bevoksning af absolutte
Selv-bestøvere bestaar da af lutter „rene Linier", der vel er blandede,
men ikke krydses med hverandre. Og det forekommer mig, at rene
Liniers Forhold maa være det egentlige Grundlag for
Arvelighedslæren, selv om man i de fleste Samfund — fremfor alt
Menneskenes — overhovedet ikke kan faa med rene Linier at gøre.
Jeg har nu i en Række Aar arbejdet med rene Linier, af
Bønner, af Byg og af Ærter. Og med forskellige Racer inden for
disse Kulturplanter. De Karakterer, hvis Arvelighed jeg med
trofaste Medarbejderes Støtte har søgt at studere, er ret forskellige,
men alle var Ting, der lader sig udtrykke i Tal: Størrelse,
Form-forhold, Variationsevne, kemisk Sammensætning, Sterilitetsforhold
(Fejlslagninger i Byg-Aks) o. a. lign. — alt sammen Egenskaber,
der ganske falder i Traad med Galtons Undersøgelses-Objekter.
Og Resultatet af alle disse Undersøgelser kan i Korthed præciseres
saaledes:
Inden for de rene Linier er Variabiliteten ikke stort mindre
end i de paagældende Racer eller Bevoksninger (Samfund) som
Helhed. Men udvælger man Individer, der afviger fra „Liniens"
gennemsnitlige, typiske Beskaffenhed, saa giver disse Individer et
Afkom, der gennemsnitlig set slaar helt ind til Liniens Type.
Med andre Ord, de individuelle Variationer er ikke arvelige.
Saaledes siger i hvert Tilfælde alt mit Materiale!
Det er jo den skarpeste Modsigelse mod, hvad Galton og
Pear-son har hævdet, og altsaa ogsaa mod Darwinismens Opfattelse, at
en successiv Forskydning af en Races Type kan ske ved et
gennemført Udvalg.
„Og synes stundom Svar mod Svar at glamme, se til om og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
