Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - W. Johannsen: Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
Om Darwinismen, set fra Arvelighedslærens Standpunkt
de svare paa det samme", sang Richardt ved Universitetets
Firehundredaarsfest. Nu viser det sig, at mit Materiale kan ordnes
saaledes, at det ganske bekræfter Galtons Lov, ja for visse
Karakterers Vedkommende, som Galton og jeg begge har studeret
(Frø-Vægtens Arvelighed hos Selvbestøvere) er mine Tal smukkere til
Illustration af Galtons Love, end hans egne Tal. Hvis man
nemlig slaar mine .rene Linier" sammen, saa at jeg — ganske som
Galton har gjort — arbejder med Samfundet under Et o: med
hele den Bevoksning, som overhovedet stod til Raadighed i de
givne Tilfælde, opnaas dette Resultat. Galtons Lov gælder altsaa
ogsaa for mine Samfund. Her glammer intet Svar mod Svar!
Samfundet (hos Selvbestøvere) bestaar af rene Linier, der
hver har deres Type, dog saaledes at forstaa, at mange Linier
kan være ganske ens. Til Eksempel: Hos den velbekendte brune
krybende Prinsessebønne findes der .Linier", hvis Frø er smalle,
andre hvis Frø er brede, atter andre med middel Bredde, o: en Bredde, der
svarer til hele det paagældende Bønnesamfunds gennemsnitlige
Frø-Bredde. Vi kan for Nemheds Skyld kalde disse Linier
henholdsvis smalle, middel og brede Linjer. Det maa derved erindres,
at der i alle Tilfældene er en stor Variabilitet til Stede, saaledes
at f. Eks. Frø-Individerne af „smalle" Linier varierer fra meget
smalt til over middel bredt, og Individerne fra „brede" Linjer
variere fra under middel til meget bredt, medens „middel" Linierne
varierer fra ret smalt til ret bredt. Det forstaas nu let, at naar
man i Samfundet uden videre udvælger f. Eks. smalle Frø, saa
kan disse være af højst forskellig Afstamning. Nogle hører
selvfølgelig til smalle Linier, en ikke ringe Del hører dog til middel
Linjer, saa meget mere, som der altid i et Samfund er flest
Linier af middel Beskaffenhed, og endelig kan enkelte smalle Frø
godt høre til endog ret brede Linier — nemlig være stærkt fra
Liniens Type afvigende Individer! Mit Materiale viser Eksempler
paa alt dette l9).
Men dermed er Resultatet givet. Afkommet af en saadan
Blanding af personlig ens beskafne Frø vil — hvad arvelig
Indflydelse angaar — være bestemt ved Karakteren af de Linier,
hvortil Individerne hørte. De personlig ens beskafne Frø
var i Virkeligheden slet ikke ens prægede, de hørte til højst
forskellig Types0), og da Middel-Liniernes store Antal gør sig
gældende, vil Afkommet af alle disse Frø som Helhed set nærme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
