- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 20 (1903) /
546

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

546

Profeten Jona

Blik paa Barbarverdenen. For det første knustes den græske
Frihed, Grækerne ophørte at eksistere som selvstændig Nation, og
allerede dette nedstemte deres høje Forestillinger om det græske
Statslivs Fortræffelighed. For det andet blev Jorden meget større
for dem. Hele den da civiliserede Verden blev paa en vis Maade
hellenisk, alle de aleksandrinske Diadokriger havde en mer eller
mindre græsk Fernis, i dem blev Grækerne saa at sige
denationa-liserede og Barbarerne helleniserede, Modsætningen mellem dem
blev stedse svagere, og i det mindste paa Kulturens Omraade
kunde man med fuld Ret tale om et græsk Verdensrige.

I Filosofien faar denne nye Synsmaade sine Repræsentanter i
de stoiske Filosofer. Allerede deres Herkomst gjorde dem egnede
hertil, thi i deres Aarer var som oftest Barbarens Blod blandet
med Hellenerens. Zenon stammede fra Cypern, Khrysippos fra
Tarsos, Herillos fra Karthago, den yngre Zenon fra Sidon,
Dioge-nes fra Syrien, osv. Og nu forkyndes for første Gang
Kosmopolitismens Evangelium. Som Børn af deres Tid manglede Stoikerne
de ældre græske Tænkeres Interesse for den aktuelle Politik,
og-de senere Stoikere erklærede rent ud, at en Tænker overhovedet
ikke maatte sysselsætte sig med Statslivets Anliggender. Den store
Forskel laa ikke for dem i Græker eller Barbar, men i Vis eller
Daare, og Khrysippos’ Samfundsideal var en Ståt, som ikke stod i
Modsætning til andre Stater, en Ståt, som ikke kendte nogen
territoriale Grænser og som saaledes omfattede hele Menneskeheden.
For den — siger en af denne Skoles Tilhængere — som føler sig
som Verdensborger, for ham er hver enkelt Ståt en altfor
ubetydelig-Virkekreds, og han ofrer langt hellere sine Kræfter for
Menneskehedens Vel.

De nationale Fordomme var saaledes vegne for Diadoktidens
Universalisme og Humanitetsreligion, og det varede ikke længe før
man begyndte at slaa over i en Synsmaade, der var lige modsat
den foregaaende. Den fordum saa haanede Barbar forvandledes
næsten til en Idealfigur, til Typen for sædelig Renhed og Dvd.
Metamorfosen kan synes ejendommelig, men den er let forklarlig.
I alle overciviliserede Kulturperioder findes en elegisk Længsel
efter Natur og Uskyld, og en saadan gaar ogsaa gennem den
hellenistiske Tid, — vi behøver blot at huske, at det var denne
Tid, som skabte Idyldigtningen, Theokrits og andres Skildringer
af dette enkle naive Hyrdeliv, som kun havde den Fejl, at det
dengang lige saa lidt som før eller senere eksisterede i Virkeligheden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free