Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Profeten Jona
547
Man var træt af Kulturen, dengang, ligesom paa Rousseaus
Tid, tilskrev man denne Civilisation alle Menneslægtens Ulykker,
og ligesom Rousseaus Lærling Chateaubriand haabede at finde
Lykken eller i det mindste Glemselen mellem Amerikas Rødhuder,
saaledes haabede ogsaa Antikkens Mennesker at finde blandt
Barbarerne denne Lykke, som ikke syntes at ville spire i Civilisationens
Mark. Skildringerne af Barbarernes Liv og Sæder laves derfor
om til utopiske Tendensskrifter, og ikke engang en saa ædruelig
Historieskriver som Tacitus forsmaaede at fremsætte sine Ideer i
denne Form. Hans Germania er jo i mange Punkter et
tendentiøst Skønmaleri at sammenstille med Laboulayes Paris en Amerique.
Den Form, Diadoktiden helst valgte for sine utopiske
Drømmerier, var den fantastiske Rejseroman, og denne havde gamle
Aner i Grækenland.
Grækerne var jo fra Begyndelsen af et Søfolk, der boede omkring
det ægæiske Hav, paa dets Øer og dets Kyster, og dets ældste
Poesi var Skippersagaen. Allerede i Odysseen møder vi denne i
fuld færdig Form i Fortællingerne om Symplegaderne, Scylla og
Kharybdis, Kalypso, Polyfem m. m., og i Sagnet om Argonauternes
Tog gør vi allerede Bekendtskab med Pygmæer, Storhoveder,
Halvhunde og deslige fantastiske Væsner, og denne Kærlighed til
det vidunderlige øgedes lidt efter lidt ved politiske Tildragelser,
først gennem den græske Civilisation og senere gennem
Aleksanders Sejrstog til det fjerne Østen. En Følge af disse nye
geografiske Opdagelser blev vel den videnskabelige Geografi, men den
gamle fantastiske Skippersaga døde derfor ikke ud. Den sneg sig
ind i de videnskabelige Skildringer af den Tids eksotiske Lande,
og den fandt en for de dannede mere passende Form i den
etnografiske Roman.
Det var denne Rejseroman, som den aleksandrinske Tids
Filosofer nu optoge, for under dens beskyttende Forklædning at
fremføre sine Meninger om Statslivet, Moralen og Religionen. Allerede
Plato havde gjort Begyndelsen gennem den Skildring han havde
givet af Atlantis, denne vidunderlige, i det fjerne Vesterhav
beliggende Idealstat, som senere saa stærkt sysselsatte det 17.
Aarhundredes svenske Oldforskere. Forsøget efterfulgtes af flere, af
Historikeren Theopompos og Filosofen Hekotaios fra Abdera, som
senere skildrede de barbariske Hyperboreer. Tendensen er her
tydelig: I Modsætning til Grækerne var disse Barbarer Mønstre
paa Fromhed og Undergivenhed under Guderne. Forfatteren,
:}5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
