Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Profeten Jona
549
gelse selv gættede dem ved Læsning af min Bog." Desværre er
dette os nu umuligt, da hans Forbilleder ikke længere eksisterer,
men i mange Tilfælde har man dog kunnet konstatere, at Lukian
har talt sandt i dette Punkt, og der er vel derfor al Grund til at
antage, at — ogsaa i Tilfælde, hvor det ikke kan kontroleres —
Episoderne i hans „Sandfærdige Historier" er Hentydninger til
dengang almindelig bekendte Arbejder.
Dermed kan vi forlade den græske Litteratur og vende
tilbage til vort Udgangspunkt Profeten Jona.
Saaledes som jeg længere ovenfor søgte at vise, blev det
Arbejde, som gaar under Profeten Jonas Navn, sandsynligvis
skreven omkring Aar 300 f. Kr., og paa denne Tid var allerede
den israelitiske og hellenske Kultur kommen i Berøring med
hinanden. Næsten overalt i den jødiske Verden fandtes Diasporer
eller jødiske Forsamlinger. De i Babylonien vedblev at bestaa
ogsaa efter Eksilets Ophør, og fra dem udgik nye til det øvrige
Mesopotamien og Medien. I Aleksandria, dengang en græsk
Stad, var den jødiske Menighed saa talrig, at den strakte sig over
en hel Stadsdel; der fandtes andre store jødiske Kolonier i de
syriske Steder, især i Antiochia, og derfra spredte Jøderne sig mod
Nord til Efesos og andre Steder i Lilleasien.
Det er ogsaa paa denne Tid, at den græske Kultur begynder
at paavirke den isralitiske. Da begynder den saakaldte Visdomslitteratur,
og da skrives Prædikeren, hvis Afhængighed af hellensk Synsmaade
ikke kan benægtes, selv om man endnu kan diskutere, hvor vidt
Forfatteren har været under direkte Indflydelse af den epikuræiske
Filosofi eller ikke.
Til denne Gruppe af hellenistisk dannede Forfattere vil jeg
ogsaa regne den ubekendte Digter, som vi har at takke for Jonas
Bog. Hans Skrift var, som jeg straks skal vise, et Tendensskrift
ligesom de utopiske Rejseromaner, om hvilke jeg nylig har
fortalt, og han havde ogsaa valgt den græske Form; han havde
ligesom Jambulos og de andre iført sine Teorier den fantastiske
Rejseromans Forklædning. Efter al Sandsynlighed har en eller
anden bestemt græsk Roman foresvævet ham, og fra denne har
han laant den ejendommelige Historie om den store Fisk, der
sluger Fortællingens Helt.
Dette sidste mener jeg fremgaar deraf, at næsten aldeles
samme Beretning genfindes hos Lukian, skønt naturligvis i
parodieret Form.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
