Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Henrik Schück: Profeten Jona
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
Profeten Jona
der selv hørte til den skeptiske Skole, havde mistet Troen paa
Forstandens Evne til at løse Tilværelsens Gaader, og han havde
derfor den blaserede Tænkers Forkærlighed for den enkle, naive
ureflekterede Tro — hos andre. Endnu mere bekendt er
Euhe-meros fantastiske Rejsebeskrivelse, i hvilken han fremsatte sin
Teori om de menneskelige Religioners Oprindelse — en Teori, som
er gaaet igen langt ind i det 19. Aarhundrede — og til samme Klasse
af Arbejder hører ogsaa Jambulos’Rejseroman. Paa en
Købmands-rejse, fortæller han, var han bleven taget til Fange, først af
Røvere, siden af Ætioper, som satte ham om Bord paa et godt
provianteret Fartøj, som de derpaa drev ud i Oceanet; de havde
nemlig den „Vane" hvert sekshundrede Aar at give Havet et
saadant Forsoningsoffer. I fire Maaneder sejlede Jambulos lige ud og
naaede til sidst frem til de lyksalige Øer, som han derefter beskriver.
Menneskene dér var fire Alen høje og havde to Tunger i Munden,
hvorved de havde erhvervet sig en stor Færdighed i at tale alle
Tungemaal. Denne lykkelige Udstyrelse satte ogsaa Indbyggerne
af disse Øer i Stand til at føre to aldeles forskellige Samtaler med
forskellige Personer. De ramtes aldrig af Sygdom og opnaaede
en Alder af 150 Aar. Kvinder og Børn var fælles, der raadede
overhovedet her en fuldkommen Kommunisme. Efter at have
opholdt sig der i 7 Aar, jages han derfra, kastes atter ud paa
Havet og drives af Vinden, efter fire Maaneders Rejse, til Indien.
Hele denne Litteratur vilde imidlertid være os forholdsvis
ukendt, da den med Undtagelse af nogle faa Uddrag, Referater
og Fragmenter er gaaet tabt, — dersom ikke den kvikke Lukian
havde moret sig med at parodiere hele denne Litteraturart.
„Sandfærdige Historier" kalder han den lystige Skæmtedigtning, i hvilken han
disker op med den ene vældige Løgn efter den anden, og med den
troværdigste Mine af Verden fortæller om Rejser til Maanen, til de
saliges Øer osv. Arbejdet er en fuldstændig Grube af slige
Münchausiader, og en Grube som ogsaa flittigt er udnyttet af alle
den moderne Tids Forfattere af fantastiske Réjseromaner, af
Rabelais, Gyrano de Bergerac, Swift, Holberg og andre. Men Lukians
Øjemed var ikke at skrive en Bog „blot til Lyst", men Meningen
var med Satirens Vaaben at dræbe hele den utopiske Rejseroman.
Hvert Træk i Lukians Bog henviser derfor, ifølge hans egen
udtrykkelige Forsikring, til et bestemt Arbejde af en eller anden
gammel Poet, Historieskriver eller Filosof. „Jeg kunde godt
anføre deres Navne — siger han — dersom I ikke uden Anstren-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
