Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Levin: En Bog om Camilla Collett
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
580
En Bog om Camilla Collett
var dog rimeligt: sammenbøjet svævede hun af Sted med en lille,
opslaaet Knækparasol, som skulde beskytte hende mod Nordenvinden,
men kun dækkede Næsetippen. Som den Verdensdame, hun var, bar
hun Klæder af oprindelig udsøgte og sjældne Stoffer, men paa hendes
gamle Skikkelse tog de sig ud som modløse Flag hængende om en
Flagstang; kun faa anede, at deres Forknythed skrev sig fra, at de
stammede fra Paris’ første Magasiner, og at deres Ejerinde mente,
at de først dér kunde blive fornyede––«
Har man ikke just mødt Fru Collett selv, saa kender sikkert
de fleste Typen. Vi har strøget forbi en saadan Kvinde, en eller
anden har maaske fortalt os, at hun var smuk i sin Ungdom, og
vi har svaret med et vantro Smil. Men har Fru Collett opfanget
et saadant Smil, da har det ramt hende som en Smerte; hvad
hun ligesom modstræbende forstod, naar en indre Stemme hviskede
det til hende, det saa’ hun nu forkyndt, hun læste det altfor
tydeligt i ubarmhjertige Øjne.
Frøken Bergsøe har set dette og forstaaet denne Tragedie, og
stilfærdigt, men dog med fuldstændig Sikkerhed har hun forsvaret
Fru Collett mod den hastige Tid. Imod Alderdommen stiller hun
Ungdommen, og hun siger sit: denne gamle Dame ,var i sin Tid Norges
skønneste Kvinde, Genstand for Digternes Hyldest, stod for sin
Samtid som en skøn Drøm,1’ siger det saa naturligt og næsten
sørgmodigt, at man uvilkaarligt kommer til at holde af den, man
før mødte med Ligegyldighed.
Camilla Wergeland var skøn, svævende, opfyldt af Drømme og
Glæde, med romantisk Digtning, romantisk Natur og en stærk Slægts
Brydninger som Baggrund for en Ungdomstid, der lovede hende
Livets stolteste Lykke. Hun træffer Welhaven, Broderens; bitre
Fjende, hun forelsker sig i ham, og i det lille snævre
Kristiania-samfund ses det af alle. Hun forelsker sig i Welhaven for alles
Øjne, han taler til og om hende i sine Vers, hun elsker ham for
hele sit Liv og for Litteraturhistoriens Dom, og da han vigende,
uvis giver Slip paa hende, er hun i Virkeligheden vildfarende, hendes
unge Dans standser, hun ser sig om og synes, at alle Blikke er
hende fjendtlige. Og skønt en Mand nærmer sig og byder hende
sin Arm for at føre hende bort i Læ for al Skuffelse, skabes i
hende i dette Nu den Harme, der gjorde hende til Kvindesagens
Forkæmper, og den Smerte, som gjorde hende til Digter.
Skønt Skildringen af Ægteskabet med Collett staar i Frk.
Bergsøes Bog som en Overgang, er det dog den pludselige Tien af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
