Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Karl Madsen: Brügge-Udstillingens Udbytte. I. Spørgsmaalet: Hubert van Eyck
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Brflgge-Udstillingens Udbytte
619
deler hans Mening) til stedse at skyde Tanken om Hubert til Side,
er en Mistanke om, at Genteralterets Indskrift ikke udtrykker den
bogstavelige Sandhed. Skyldes det ikke Jans overdrevne
Beskedenhed, at Indskriften nævner ham som Nr. to? Han er os fra mange
andre Billeder kendt som en af Verdens ypperste Mestre; af senere
Mestre naar næppe andre end Rembrandt og Rubens op til hans
Rang. Om Hubert véd vi kun, at han begyndte dette Billede.
Genierne er yderst sjældne i Verden. Er det rimeligt at tro, at der
dengang i samme Fag, paa samme Sted, i samme Æt, var to
Genier, af hvilke endda den, om hvis Værker vi ikke ved sikker
Besked, var større end den, hvis Mesterværker vi kender?
Men Hubert van Eyck var jo dog den ældste af Brødrene, efter
Karel van Manders Sigende mange Aar ældre end Jan. Alene af
denne Grund er det sandsynligt, at han var Fører, Banebryder
og Vejleder. Paa den Fløj af Genteralteret, der efter gammel
Tradition viser Portrætter af de to Brødre, er det ogsaa den ældre
Mand, der med sit kloge, alvorlige Forskerblik har Præget af den
store Reformator. Den unge ser ud som en from og trofast
Discipel; der er maaske ogsaa netop Disciplens Beskedenhed i Jan
van Eycks smukke Valgsprog: Als ikh kan o: Jeg gør det saa
godt, jeg formaar. Men Traditionen kan jo have Uret og
Valgsproget tydes paa mange Maader. I hvert Tilfælde er der ingen
Grund til at tro, at den, som har forfattet hin Indskrift, har ment
andet, end hvad Indskriften klart og tydeligt siger. Jan var som
Kunstner sanddru og uden Smiger; han har næppe villet pynte
Broderens Minde ved en Løgn. Et Værk som Genteralteret, det første store
Alterværk, hvorfra Billedskærerne er bleven udelukkede og som
helt er Malerkunstens Arbejde, vilde ikke været betroet en
Kunstner, som ikke forud havde vist sig som en højst fortrinlig Mester.
„Hvor noksom ringe en Del man vil tilkende Hubert i
Genteralteret," udtalte Georges Hulin under Kongressen i Brügge, „maa
han ikke desmindre hyldes som det store skabende Geni, der brød
den ny Vej for den nederlandske Malerkunst."
At den Kunstner, som har malt Kvinderne ved Graven, ikke
ligner Jan van Eyck, som vi fra signerede Værker kender ham, er
ovenfor nævnt. Jans betegnede Værker er langt mere moden, for
saa vidt ogsaa ypperligere Kunst, Herredømmet over Midlerne er i
dem ulige sikrere. Men den, der har trængt som Erobrer gennem
et vidtstrakt Rige, er alligevel større end den, der sidder uanfægtet
paa Tronstolen i det vundne Riges Hovedstad.
Billedet af Kvinderne ved Graven er allerede fra mange Sider
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
