Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Andræ: Danmark og Krigen 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660 Danmark og Krigen 1870
659
af Andræs Sønner for den 4de August, Dagen for Kampen ved
Wissembourg, „Tab for Franskmændene; Fader mener nu et nyt
Nederlag, hvis de ej hurtigst mulig skynde sig bag Mosel". Andræ
var da ogsaa fra første Færd overtydet om Nødvendigheden af
vor absolute Neutralitet, og at vi ikke ved nok saa fristende
Tilbud fra Frankrig maatte lade os lokke til Skridt, der kunde vække
Preussens Mistanke om tvetydig Holdning: „Først naar
Franskmændene staa paa den anden Side af Elben, og da fremdeles
ønske vor Bistand, først da", lød Andræs præterea-censeo, „kan
der blive Tale om vor Deltagelse, og da kun under bestemte
Garantier om, hvad der vil blive os tilsikret ved en endelig Fred*.
Men denne Tilbageholdenhed kunde dog hverken Hall eller
Krieger samstemme ved hin Lejlighed, og særlig fra Kriegers Side
lød Svarene meget skarpt til Andræs Repliker: „Besindighed har
dog ikke hidtil været vor Styrke, eller os til Skade". Nærmere at
komme ind paa denne Dissens, der af Andræs Sønner resumeres
med, at „især Krieger var ilter i sin Mund", vilde dog ikke være
billigt overfor Krieger, idet hans skarpe Indvendinger næppe saa
meget er fremsat som hans egentlige Overbevisning som for at
provocere Andræ til ret overbevisende at udtale sin afvigende
Anskuelse. Det laa jo ikke for Krieger at tage Standpunkt ved slige
skæbnesvangre Situationer uden at have sine Tillidsmænd at holde
sig til1, og hvor megen Uoverensstemmelse der end kunde være
mellem ham og Andræ i den indre Politik, stod Andræ dog
fremdeles for ham som den, til hvem han fortrinsvis saa op ved en
Landssag; der som den foreliggende maatte afgøres uden
Øjeblikkets Partihensyn. Resultatet af Samtalen blev da ogsaa, at
Krieger sluttede sig til Andræs Opfattelse om den strengeste
Neutralitet indtil videre, og med denne Tilslutning følte Andræ sig
for saa vidt betrygget, som han vidste, at Krieger vilde vide at
fastholde en afvigende Mening baade overfor Kolleger i Ministeriet
og en modstaaende Opinion.
1 Man erindre bl. a. Kriegers Motivering ved Afstemningen over Forslaget
til Novemberforfatningen: .Regeringen . . . har paataget sig et alvorligt
Ansvar, jeg haaber, at Regeringen vil vide at bære dette Ansvar; den største Del
af Ansvaret paahviler Regeringen, men den mindre Del, den, der bestaar i at
stemme for Forslaget, den Del af Ansvaret vil ogsaa jeg bære. Jeg vilde ikke
kunne bære Ansvaret for dets Forkastelse" (Rigsraadstid. 1863, Sp. 1329); se
ogsaa Brevvekslingen mellem Andræ og Krieger under Londonerkonferencen,
Særtryk, S. 25.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
