Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Poul Andræ: Danmark og Krigen 1870
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660
Danmark og Krigen 1870 660
Som bekendt gjorde Frankrig store Anstrængelser for at vinde
vor Tilslutning i Kampen. Nogen egentlig Interesse for vore Ønsker:
Generhvervelsen af det dansktalende Slesvig, havde Kejseren næppe;
tvertimod: Under Fredspræliminærerne i Nikolsburg havde han været
villig til at overlade Preussen begge Hertugdømmer helt og
ube-skaaret, og naar Tilbudet ikke kom til Udførelse, skyldtes det kim,
at Preussen ikke til Gengæld vilde indrømme en ønsket
Kompensation ved Rhinen; heller ikke vidnede det jo til Gunst for vor Sag,
at Kejseren foretrak Prinsen af Hohenzollerns Kandidatur som
Udgangspunkt for Bruddet med Preussen fremfor den i aarevis manglende
Opfyldelse af det Tilsagn, som Frankrig havde faaet indført i
Prager-freden om en Tilbagegiveise af Nordslesvig ved fri Afstemning til
den danske Krone. Til de paatænkte Krigsoperationer hørte
imidlertid Afsendelsen af et Armekorps til vore Farvande for at gøre
Landgang paa Preussens Østersøkyst, og ved denne Aktion mente
Kejseren at kunne finde værdifuld Bistand hos os. General Raasløff,
som ved Krigens Udbrud netop var i Paris og dér havde haft
Samtaler med Udenrigsministeren, Gramont, blev i den Anledning
modtaget af Kejseren, der bl. A. forhørte sig hos ham om, hvor et
fransk Korps bedst kunde gøre Landgang, og med hvor stor en
Styrke Danmark i saa Fald kunde bistaa; General Raasløff stillede
25,000 Mand i Udsigt.
For at fremme den ønskede Alliance bestemte Kejseren sig til
at sende en særlig Gesandt hertil og valgte til denne Mission en
hans Dynasti nærstaaende Personlighed, Hertugen af Cadore,
der nys havde fungeret som Gesandt i München, men uden dér at
have lagt Skarpsyn for Dagen, idet han til det sidste indberettede,
at de sydtyske Stater i alle Tilfælde vilde forblive neutrale. Louis
Marie Camille Champagny — som hans, i Modsætning til en ældre
Broders, lidet bekendte Navn lyder — var imidlertid en duc de
Cadore, d. v. s. en Sønnesøn af Napoleon den Stores
Udenrigsminister fra 1807, Champagny; og i Kejserens Valg af ham, med
Forbigaaelse af Frankrigs herværende dygtige og velansete
Repræsentant, Saint-Ferriol, saa man da ogsaa et yderligere Vidnesbyrd om
det Favoritsystem, der var raadende i Kejserens Statsstyrelse.
Hertugen af Cadore kom hertil paa et fransk Krigsskib den
lste August og gjorde straks et lidet gunstigt Indtryk, formløs og
nonchalant, uden at medbringe formel Legitimation flettres de créance)
og uden at begære Audiens hos Kongen, — en Ceremoni, som han
til Udenrigsministeren, Rosenørn-Lehns Spørgsmaal herom erklærede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
