Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de tyske rigsdagsvalg
II. AUTOR ITETSP ÅRTIERNE
OLiTisK interesserede Udlændinge, der gør sig
bekendt med tyske Forhold, plejer, selv om de
hjemme tilhører de konservative Partier, med
Forundring at konstatere, at et Land som Tyskland,
der i Videnskab, Kunst og Industri gaar med i
Spidsen for „det unge Europa", dog samtidig saavel
politisk som stats- og sædvaneretlig endnu staar saa uendelig
tilbage for det oplyste Vest, Nord og til Dels endog Syd.
Den skarpsindige italienske Sociolog Guglielmo Ferrero, som for
nogle Aar siden foretog en Studierejse i Tyskland, fortæller
saaledes med udulgt Undren1), hvorledes i Tyskland ikke alene de
konservative i snævreste Forstand, men uden Undtagelse alle de
Partier, som i sin Tid havde været enige i den Bismarckske
Politiks Holdning, hvert Øjeblik betonede, at deres Fædreland
„Gud være lovet" ikke som England og Frankrig styredes af
Parlamentet, men af Kronen, der — tilføjede de — var i
Besiddelse af store Rettigheder, som den ikke alene havde Retten,
men ogsaa Pligten til at udøve.
Den italienske Lærdes Iagttagelse slaar ganske til. Tyskland
bliver i Hovedsagen regeret absolutistisk. Rigsdagen er i sin
Virksomhed indskrænket til et Lavmaal af politiske Rettigheder.
Alle de Spørgsmaal, der angaar de enkelte Forbundsstater, hører
’) G. Ferrero: „L’Europa Giovane". Milano 1897 p. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
