Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
716
De tyske Rigsdagsvalg
end ikke ind under dens Kompetence, men under de forskellige
Landdages, der oftest vælges ved Klassevalg og paa hvilke derfor
Regeringerne og de feudale kan herske uindskrænket. Det er af
særlig Vigtighed med Hensyn til det polske Spørgsmaal, hvis mest
afgørende Sider ikke kan tages under Behandling af den tyske
Rigsdag, fordi de polske Provinser hører til Preussen og de polske
Anliggender derfor sorterer under den forældede preussiske
Landdag. Rigsdagen besidder endvidere heller ikke den ringeste Magt
til i noget som helst Spørgsmaal at sætte sin Vilje igennem.
Sideordnede med den som lovgivende Faktorer er ikke alene
Kejseren som Forbundets Overhoved, men ogsaa Forbundsraadet, et
Konsortium af de enkelte Forbundsfyrsters stærkt mandatbundne
Repræsentanter, og dette sidste kan uden videre annulere enhver
Rigsdagsbeslutning, saaledes som det nu ogsaa allerede 3dje Gang
har gjort det med Ophævelsen af den saakaldte Jesuiterlovs § 3.
Af de tre lovgivende Faktorer bestaar saaledes ikke mindre end
to legaliter og de facto af fyrstelig Magtfuldkommenhed. Men selv
lige over for Ministrene er Rigsdagen fuldstændig magtesløs. Der
gives i Tyskland ingen Slags Ministeransvarlighed. Det af Kejseren
med Forbundsfyrsternes Samstemning udnævnte Ministerium har
for alle sine Gerninger og Ord ene og alene at staa Kejseren til
Ansvar. Rigsdagen har kun den ene Menneskerettighed at give
sin eventuelle Vrede Udtryk i — maadeholdne — Ord.
Med denne Tingenes Tilstand er den store Mængde af de
besiddende Klasser fuldt ud tilfreds. Feudalherrer og Industriherrer
kappes med de militære og civile Bureaukrater om at bejle til det
allerhøjeste Statshoveds Gunst og efter Evne at støtte ham i hans
Magtbeføjelser. Ja, de ser ikke engang ugerne, at Kejserdømmets
legale Magt endnu sædvaneretlig bliver udvidet ved dets
Repræsentants overstrømmende personlige Manifestationer. Deraf den
umaadelige Indflydelse, som Wilhelm II øver paa alle de
forskelligste Omraader i Tyskland. Denne det tyske Bourgeoisis
Tilbøjelighed for Enevælden ligger nu ikke alene i et vist Hang
til Autoritetstro og Byzantinisme, den har ogsaa sine materielle
Grunde: et saa strengt Monarki sorn mulig er den bedste Borgen
for et alene dette undergivent Oligarkis Herredømme
overSmaa-borgernes, Bøndernes og Proletariatets brede Lag. De tyske
Royalisters Ultraloyalisme har saaledes en ret lidet altruistisk Jordbund.
Adel og industrielt og kommercielt Bourgeoisi har saaledes
delt Magten mellem sig. Men Delene er ret ulige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
