Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
717 De tyske Rigsdagsvalg
Tyskland hører til de faa Stater i det moderne Europa, i
hvilke Borgerskabet ikke har haft Kraft og Mod til at gennemføre
sin Emancipation som Klasse. Den ynkelige Udgang af
48-Bevægelsen er bekendt. Senere, da Bourgeoisiet, som en af
Tysklands dygtigste Lærde, Karl Kautsky, har sagt, „flk Kraft til
Revolution, til Erobring af den politiske Magt, da vaagnede
allerede Afskyen i det for en Revolution, som kun kunde danne
Indledningen til Proletariatets Erobring af den politiske Magt. For
Proletariatets truende Fremrykning flygtede Bourgeoisiet nu igen
tilbage under deres Fyrstes Vinger, hvorunder det kryber des
ængsteligere sammen, jo mere Proletariatet vinder i Magt"’). Deraf
kommer det, at Bourgeoisiet i et Land, hvis høje Grad af
Industrialisme eo ipso synes at anvise det den fornemste Plads i
Staten, intet bedre véd at gøre end at leve sig saa vidt som mulig
ind i Feudalismens sociale og politiske Former. Deraf kommer
det, at Handelsmanden i et Land, hvis Handelsstand i en Hast
forstod at erobre den halve Verden, overalt, undtagen i nogle faa
Stæder uden Adel og uden videre Embedsstand, staar tilbage for
Adelen, slet ingen Rolle spiller i det offentlige som i det
selskabelige Liv og ved højtidelige Lejligheder endog skammer sig ved
offentlig at betegne sig som Handelsmand. Deraf kommer den
vilde Jagt efter Titler, den alle Udlændinge uforstaaelige
Begærlighed efter „Reserveløjtnants"patentet, som kan give den stakkels
„kun" Borgerlige i alt Fald en vis feudal Afglans. Deraf kommer den
helt feudaliserede borgerlige Samfundsmoral i Tyskland, med dens
latterlige Kavaler-Æresbegreb og dettes Affødning: Duellen,
deraf det besynderlige Klikkevæsen og alle Udvorteshederne i
personlig Omgang, endvidere den overvættes Ærefrygt for en broget Stump
Tøj, alt sammen Ting, hvorover fremmede med Rette ikke nok
kan ryste paa Hovedet. Selv lovmæssige og sædvaneretlige
Privilegier besidder Adelen endnu fremfor det tyske Bourgeoisi. Man
behøver blot at tænke paa Fideikommis-Privilegiet og paa,
hvorledes de højeste Poster i Hæren og Forvaltningen, ja i et helt
Armékorps alle Officersposter er forbeholdt Junkersønnerne. Om
end Tyskland længst statsøkonomisk er bleven et overvejende
industrielt Land, staar det socialt endnu helt i Feudalismens Tegn.
Men naar det tyske Borgerskab saaledes mer eller mindre
’) K. Kautsky: „Was nun?* i ,Die lN’eue Zeil" XXI. Band II. Fase. 39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
