Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
724
De tyske Rigsdagsvalg
Benaadningsret for politiske Forbrydelser lige over for domfældte
Journalister, men alene — og det til Gengæld regelmæssig —
— over for Officerer, der havde duelleret. Alle frisindede Mænd
i Tyskland, hvilken politisk Retning de end ellers tilhørte, følte
den almen gældende yderst milde Afstraffelse for foresattes
Forseelser over for undergivne i Hæren, ligesom ogsaa den udsøgt milde
Behandling af Forbrydere, der stammede fra fornemme Huse, som
Morderen, Prinsen af Arenberg, som uhørte moralske Retsbrud.
Baj-rerne skældte mer end højlydt over det Telegram, i hvilket
Wilhelm II fra Kiel temmelig ugenert havde tilbudt deres Prinsregent
en Sum Penge, som det bajriske Folks Repræsentanter, og det
med de ultramontane i Spidsen, lige havde afslaaet ham.
Polakkerne endelig kogte over af retfærdig Harme over den
Fornyelse af Knuttens Æra, med hvilken deres Nationalitet skulde
germaniseres. Kort sagt, Udsigterne var uden Tvivl ikke meget
gunstige for Regeringen til at skaffe sig en føjelig Majoritet for
den næste Rigsdagssamling. Alle dens gamle og nye Synder
syntes at skulle hjælpe den økonomiske og intellektuelle Udvikling
med at skabe en ny Sejr for Socialdemokratiet.
Medens derfor Ordenspartierne vedblivende ventede paa deres
Løsen, flk Regeringen endnu i den gamle Rigsdags sidste Time
et Lovudkast vedtaget — og det imod de fleste af de ventendes
Stemmer —, i hvilket den betjente Folket med en Valgreform,
som indførte lukkede Stemmesedler og „hemmeligt Rum". Det var
ganske vist kun en Draabe demokratisk Olie, men som Forsoningsforsøg
over for Folket var det alligevel Ordenspartiemes „oligoi" for meget. I
højeste Grad forbitrede over den „Ligegyldighed, med hvilken
Regeringen ser den røde Revolution i Møde", marcherede „Ordens
folkene nu alene ind i Valgkampen uden Regeringens officielle
Hjælp. Vel at mærke: uden Hjælp af Regeringen som
Statsindretning, ikke uden de enkelte Regeringsembedsmænds meget reale
Hjælp. Tyskland staar i denne Henseende paa Trin med Syditalien.
Der findes faa Embedsmænd af Forvaltningen, som ikke følte sig
forpligtede til at gøre alt, hvad der i Embeds Medfør staar i deres
Magt, for at hjælpe den konservative Regerings Kandidat til Sejr.
Saaledes har ogsaa dette Valg igen kunnet opvise en Amtmand,
som offentlig anbefalede Opkøb af Billeder af Kongefamilien for at
styrke Vælgernes monarkiske Følelser. Saaledes har vi igen
oplevet Borgmestre (i de i Tyskland som bekendt ikke autonome
Kommuner), der udstedte „Pronunciamentos" til deres Medborgere,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
