Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
725 De tyske Rigsdagsvalg
i hvilke de betegnede den ene af Kandidaterne som „den af Gud
villede Ordens", den anden derimod som „den djævelske
Revolutions". Saaledes har vi — og det i Dusinvis — igen haft
„Krieger-vereine" — i Forbigaaende sagt hedder de i øvrigt i Folkemunde
ofte „Kreschervereine" — som, ledede af høje Embedsmænd, men
officielt fuldstændig upolitiske, forsøgte, under Trussel om vanærende
Eksklusion, at forbyde deres Medlemmer at give
Socialdemokraterne deres Stemmer. O. s. v. usque ad æternum! Og det
alt sammen for Regeringens Øjne og under dens tavse
Samstemmen. Men da Hovedvalget bragte den glimrende Sejr for
Socialisterne, aflagde Regeringen endnu det sidste Skin af diplomatisk
Neutralitet, og Minister Bernhard von Bülow fik i Opdrag at
bringe et Forbund i Stand for Omvalgene mellem de
nationalliberale „Kulturforkæmpere" og det ultramontane Centrum til
Skade for Socialdemokratiet, — et Forbund, som ganske vist kun
funktionerede meget mangelfuldt.
Hele denne Regeringens Holdning lader sig vanskelig forene
med Moralens Bud. Den er et nyt Vidnesbyrd om den
fuldstændige Mangel paa dybere Alvor, især i Behandlingen af det sociale
Spørgsmaal, som man er vant til hos den. Den ydre Bærer af
dette System, B. v. Bülow, er tillige dets Prototype — et Indbegreb af
den mest „gemeinplätzliche" Overfladiskhed, som han er. Men
han er dog kun en Type paa sin Klasse. For ikke at beskyldes
for Partiskhed og for at dokumentere min relative Objektivitet —
Objektiviteten kan naturligvis ikke blive andet end relativ —, vil
jeg her anføre en Dom, som er bleven fældet fra
højkon-servativ-ortodoks Side, og endog i meget skarpere Form: „Nu
til Dags synes det undertiden, som om der overhovedet ikke gaves
en preussisk Ståt, i det mindste ikke en daadkraftig, førende, enig
Regering. Det er i de sidste Aar gaaet forfærdelig nedad med
dens Autoritet. Stadig følger det ene Misgreb efter det andet.
Den selv synes ingenlunde at mærke, hvordan det staar til i
Landet. I Steden for at høre paa Sandhedens Røster, lytter den alene
til Smigerfraserne fra nogle penny-a-liner og Partifæller, der med
hele deres subalterne Aandsart befinder sig som et Kor af
aristo-faniske Frøer rigtig vel i den Sump, i hvilken Fædrelandets
Storhed og Fremtid efterhaanden synker ned. Fra 1789 stod det netop
saaledes til i Frankrig. Foroven Dag til Dag Trianonfester,
Rokokopolitik, velmenende Romantik, men intet Alvor, ingen Dybde;
forneden dump Knurren af dæmoniske Kræfter, som i Folkets
Tilskueren 1908 46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
