Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Robert Michels: De tyske Rigsdagsvalg. II. Autoritetspartierne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
726
De tyske Rigsdagsvalg
Bryst endnu brødes med den bedre Fornuft, og midtimellem en
intetsigende, fad, skeptisk, filosofisk antrukken Adels- og
Borger-verden" (Der Reichsbote *% 1903). Nu har Frygten for et
snarligt Udbrud af en Katastrofe saa meget mindre paa sig, som det
tyske Folk ikke alene i sig selv er det taalmodigste af alle Folk,
men der desuden i Tyskland hverken bestaar nogen anarkistisk
Retning i Proletariatet eller noget Jakobinervæsen i
Smaaborger-standen, og Angesten for de „dæmoniske Magter" er ligeledes kun
forstaaelig ud fra Feudalismens Standpunkt; men afset fra denne
paa Forfatterens Verdensanskuelse beroende lapsus, indeholder
Bodsprækenen en Del bitre Sandheder, der er saa meget modigere,
som Ordet „Regering" i dette Tilfælde — som almen bekendt —
kun er en Omskrivning for dens Leder: Wilhelm II.
Det Angreb, Socialdemokratiet foretog paa de absolutistiske
Magter, indrømmes saaledes selv af principielle Modstandere at
falde sammen med Rettens og Moralens Interesse.
Det Terræn, paa hvilket Valgkampen stod, var et
overordentlig betydningsfuldt. To Verdener stod i Kamp. Den ene sagde:
Den store Grundbesiddelse er Grund- og Hjørnestenen for al sund
økonomisk Udvikling og tillige Monarkiets Grundpille og Statens
Kærne. Derfor vil vi en Toldtarif, som garanterer denne en sikker
Gevinst og dermed en rolig Videretilværelse. Den anden svarede:
det arbejdende Folks Masse behøver billigt Brød og billigt Kød
for at leve, og Folkevellet beror paa Mængden; derfor bort med
de kinesiske Mure, som Protektionismen til Gunst for de faa sætter
op om det hungrende Folk! Den ene sagde: Vi er det første Folk
i Verden, og for at opretholde os som dette, behøver vi en
kæmpestærk Hær; derfor tør ingen Udgift være os for stor i dette
Øjemed. Den anden svarede: Vi er en civiliseret og fredelig
Nation og vort Maal maa være, at blive den mest civiliserede og
fredeligste af alle; derfor holder vi al militær Rustning for en
Folkebyrde og desuden en uproduktiv Udgift. Den ene sagde:
Vi, der ved Fødsel, Besiddelse og Dannelse staar højst, har det
største Krav paa Styrelsen, og derfor er og vil vi forblive Herrer
over den; de, der ikke vil assimilere sig med vore Ideer og tale vort
Sprog, dem maa vi stille under Undtagelseslove. Den anden
svarege: Staten er ikke sit eget Øjemed, dens eneste
Eksistensberettigelse ligger tværtimed i, at den kan omforme sig i Tridt med
den økonomiske og ideelle Udvikling. Den ene udtalte, som vi saa’,
ganske vist ikke, men lod dog ufrivillig nu og da den Tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
