Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Christian Rimestad: Mørket. O Hjerte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vers
737
Det er godt at gemme, inderst inde,
Ligegyldighed for Lystens Guld.
Det er godt at mindes, midt i Timen
hvor en Sjæl er helt til Randen fuld,
det der venter, roligt og fortroligt:
Mørket og den tavse, sorte Muld.
*
0 HJERTE
0 Hjerte, du blev ramt af de snigende Aar,
omtumlet af alt det der kommer og svinder,
gennemrislet af Floden der rinder og rinder.
der skal standse, naar du standser, du ved ej hvornaar.
Urolige Hjerte, du var stille . . . engang.
Ak, skønt det er taaget nu, skønt det er. silde,
hører jeg dumpt din bedrøvede Kilde,
bestandig, og altid, dens ensomme Klang.
Du aabned dig, engang, som et undrende Blik!
Du svulmed som en Frugt, der i Mørket blev moden,
der i Stilhed, og længe, blev næret fra Roden.
— Forblødningen kom, dengang da hun gik . . .
Du svulmed som en Frugt der er tung af sin Saft
du fyldtes af Sødme, af Vellugt og af Skygge,
af noget, som du aned var Tryghed og var Lykke.
Du aabned dig og fyldtes af Ygmyghedens Kraft.
Som en Blomst bliver næret af sin mørke Moder Muld,
af en Mund og af en Stemme dit Liv har du suget,
af den taagede Rigdom, der i Øjnene ruged,
skinnende og skør som Skygge og som Guld.
Dengang var alt det samme — og hver Dag var ny!
Det var som om du spejlede Foraarets Himmel,
der fødte hver en Morgen mere mægtig og mere svimmel
1 et mørkere Purpur det ældgamle Gry.
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Oct 18 17:08:27 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1903/0741.html
